Orange provestlige partier i Ukraine tæt på regeringsmagten

Med mere end 96 pct. af stemmerne talt op står partierne bag den orange revolution i Ukraine tættest på regeringsmagten, men opløbet er tæt.

Det var tirsdag eftermiddag fortsat på vippen, hvem der skal danne regering i Ukraine efter weekendens valg, men med 96,55 pct. af stemmerne talt op tydede det på, at de vestligt orienterede partier står med den største chance.

Alliancen mellem præsident Viktor Jusjtjenkos parti og oppositionslederen Julia Timosjenkos parti er sneget sig et mulehår foran med sammenlagt 45,14 procent af stemmerne.

- Vi har gjort vores arbejde. Vi er ikke bekymrede. Vi forbereder os på at danne en koalition, siger Timosjenko.

Men den siddende pro-russiske premierminister, Viktor Janukovitj, var ikke til sinds at overgive sig.

- Vi vandt, og jeg er sikker på, at vi vil danne regering. Intet bekræftet de orange styrkers sejr, sagde han med henvisning til de partier, der stod bag den orange revolution i 2004.

Janukovitjs Regionernes Parti har med de senest optalte stemmer 34,15 procent og derfor lige nu 43,47 procent bag den regerende koalition.

/ritzau/