Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den hemmelige britiske efterretningstjeneste MI6 har givet historikeren Keith Jeffery fri adgang til sine arkiver. Resultatet foreligger nu i bogen "The Secret History of MI6". Bogen rummer mange nye oplysninger om agentvirksomheden fra MI6s oprettelse i 1909 til 1949.
Ikke alle af MI6s vurderinger var rigtige. Således mente MI6 ikke, at Hitler nogensinde ville gå sammen med Stalin. Beviset var jo, mente MI6, Hitlers stærke antikommunistiske holdninger, som han givet udtryk for i skrift og tale i 20 år. Derfor var det en overraskelse for MI6, at Hitler og Stalin fra 1939 til 1941 undertegnede en ikke angrebspagt. Det er den pagt, der i historiske bøger bliver kaldt Molotov-Ribbentrop-pagten efter de to landes udenrigsministre.
Baron havde advaret
Men MI6 var faktisk advaret. En agent i Finland, der havde kodenavnet Baron, advarede MI6 om faren for en pagt i foråret 1939 og gentog sin advarsel i juni samme år.
Imidlertid blev Barons rapport mødt med mistro og den ansvarshavende officer nægtede ligefrem at videresende rapporten til Udenrigsministeriet. Og MI6 havde kilder, de troede mere på. Den engelske udsending Sir William Strang besøgte Moskva i juni 1939 for at forsøge at etablere en britisk-sovjetisk aftale og MI6 rapporterede, at Strang kunne citere den sovjetiske udenrigsminister Molotov for udsagn, der var i direkte modstrid med agent Barons. Ikke desto mindre var Barons oplysninger rigtige og han havde glimrende kilder..
Den tysk-sovjetiske pagt blev underskrevet 22. august og sikrede tyskerne, at de ikke behøvede at kæmpe en tofrontskrig. Hitler brød senere denne pagt og angreb Sovjetuionen i juni 1941 til Stalins kæmpe-overraskelse.
Professor Keith Jefferys bog har vakt stor opmærksomhed, fordi det er ganske usædvanligt, at MI6 siger god for den slags historiske bøger. Den er proppet med gode agenthistorier.