Oprørte egyptere kræver Morsis afgang

Tilhængere og modstandere af præsident Morsi fylder de egyptiske gader i en styrkeprøve, der kan både kan kaste landet ud i fornyet kaos og blive afgørende for, om islamistiske politikeres dominans vil fortsætte.

Egypterne kræver præsidentens afgang. Foto: GIANLUIGI GUERCIA/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Før var egypterne en befolkning, der aldrig demonstrerede. Det var for farligt og udsigtsløst, og det er kun et par år siden. I går virkede det igen som en særdeles fjern fortid.

»Gør klar til sit-in foran præsidentpaladset. Mit campingudstyr er pakket, mit hår er sat. Fyldt med kærlighed og længsel efter mit smukke Egypten. Bye bye, muslimske, hjernedøde brødre,« lød den provokerende opdatering på Facebook-siden hos Mona Prince, forfatter, oversætter og adjunkt i engelsk litteratur på Suez Universitet.I en række byer voksede flammer fra de revolutionære gløder, mens tusindvis af fremmødte på ny fyldte gader og pladser. Igen gjaldede råbet om, at »folket ønsker regimets fald«. På Tahrir-pladsen i Cairo mindede den enorme skare om de 18 dage i foråret 2011, der bragte diktatoren Hosni Mubarak til fald. Men denne gang er det anderledes. Andre steder i millionbyen samledes andre tusinder for at bakke op om præsident Mohamed Morsi og krævede respekt omkring det demokratiske valg af landets leder. Mubarak havde kun sine sikkerhedsstyrker og brutal vold, men Egypten står nu midt i en styrkeprøve, der synes at true med at splitte landet. Allerede tidligt på aftenen i går blev der meldt om en dræbt og 20 sårede ved sammenstød mellem demonstrerende grupper i byen Beni Suef syd for Cairo. Også optakten til årsdagen har budt på tumult og drab.»Vi føler alle, at vi går på en blind vej, og at landet vil kollapse,« sagde Mohamed ElBaradei, der som nobelprisvinder på vegne af FN har prøvet at opbygge en politisk karriere og har været en af de skarpeste fortalere for at konfrontere præsident Morsi.

Millioner bag protest

Flere gange tidligere har revolutionære og oppositionskræfter prøvet at »genstarte« revolutionen. Både under militærets styre i en overgangsfase efter Mubaraks fald og under præsident Morsi har kritikken lydt, at det noget diffuse begreb »revolutionens mål« er blevet svigtet. Morsi har haft fordelen frem for generalerne, at han har kunnet henvise til at være blevet valgt ved det første frie, demokratiske præsidentvalg i Egyptens historie. Indlysende, konkrete problemer er vokset under hans ledelse som manglende sikkerhed, en økonomi i frit fald og en gradvis stramning efter fundamentalistiske, islamiske retningslinjer, som mange ser som en decideret »islamificering« af landet. Men demonstrationerne er blevet ved begrænsede sammenstød, der trods deres spektakulære egnethed for lokale og internationale medier og deltagernes dybfølte vrede ikke har kunnet overskygge flertallet af egypternes mindst lige så dybfølte ønsker om stabilitet og ro til at sikre deres egen og deres families tilværelser.

Denne gang kunne det se ud til at blive anderledes med de tusinder og atter tusinder af fremmødte. En underskriftsindsamling er sat i gang, og initiativtagerne sagde i weekenden, at 22 millioner har skrevet under på opfordringen til, at der udskrives nyt præsidentvalg. Kravet er, at præsident Morsi træder tilbage øjeblikkeligt og overlader magten til en teknokratregering frem til valget af en ny præsident. Underskrifterne har ingen forfatningsmæssig gyldighed, men hvis antallet er troværdigt, vil det være næsten halvdelen af vælgerskaren, der bakker op. Da Berlingske i går over Facebook fik forbindelse til Mona Prince sammenlignede hun stemningen som før et bryllup eller før den store muslimske eid-højtid:

»Det er begyndelsen på afslutningen af islamisternes illusion om at regere dette folk. Spillet er forbi. Vi er overalt i gaderne i hele Egypten, og de muslimske brødre har stuvet sig sammen på én plads foran Rabaa Adaweya moskeen, og de tør ikke bevæge sig uden for deres afspærring,« lyder det fra den egyptiske forfatter, der af universitetsstuderende er blevet anklaget for blasfemi og er blevet et symbol for kampen mod den islamistiske, politiske bølge.

»Vi er fri, fulde af liv og passion, mens de taler om Jihad og drab. Før vi kom her, var stemningen som natten før et bryllup eller eid. I dag er brylluppet, eid.«

Mange har forud for gårsdagens demonstrationer talt om »den afgørende styrkeprøve«. Alvoren er også gået op for præsident Morsi, der har mobiliseret sine støtter og forsøgt sig med løfter, der blev gentaget i går, om en forsoningsproces med bred deltagelse af alle grupper og en genovervejelse af kritiserede »islamiske« punkter i den nye forfatning. Men han har ikke tænkt sig uden videre at give efter for presset om at træde tilbage. I et interview med den britiske avis The Guardian anklagede han kræfter fra Mubarak-tiden for at styre demonstrationerne. Han henviste også til det udemokratiske i demonstranternes krav, fordi »der vil være folk eller modstandere, som også er imod den nye præsident, og en uge eller en måned senere vil de bede ham om at trække sig«.

Nødvendigt at reagere

Præsidenten har også advaret om, at uroen vil skade økonomien yderligere. Andre ser den største trussel i, at spændingerne på gaden eksploderer i sammenstød. Den unge revolutionære Neven Eltohamy har været med fra begyndelsen. Hun erkender faren for vold, men siger, at man er nødt til at reagere.

»Jeg håber af hele mit hjerte, at vore ønsker vil blive opfyldt, og at vi snart vil kunne fejre en ny præsident, der elsker vores land og vil beskytte dets befolkning,« siger Eltohamy, der afviser, at det drejer det sig om en kamp for eller imod religionen.