MOSKVA: Den sovjetiske kampvogn stod som et vartegn foran museet for Anden Verdenskrig i Donetsk.

Nu er den væk.

Pro-russiske militsfolk lagde forleden kæder om den 70 år gamle museumsgenstand og løftede den op på en kranvogn. De ville reparere den og bruge den i kampen mod den ukrainske hær, sagde de.

»Jeg forsøgte at forklare dem, at den ikke er funktionsdygtig, fordi den ikke har nogen motor,« siger museets inspektør til den lokale avis Novosti Donbassa.

De separatistiske oprørere i Østukraine har grebet til nye metoder, efter at regeringsstyrker de seneste dage har skåret flere forsyningslinjer over.

Siden en våbenhvile faldt fra hinanden i sidste uge, har de ukrainske styrker tvunget oprørerne i defensiven. De har drevet pro-russiske militser på flugt fra flere byer i det østlige Ukraine. Det gælder ikke mindst byen Slavjansk, der i over tre måneder var base for oprørernes øverstkommanderende, Igor Strelkov.

Tirsdag kunne den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, for første gang siden konfliktens begyndelse besøge den krigsarrede by. Han lovede nødhjælp, vandforsyning og hurtig genopbygning. Imens varslede hæren, at offensiven vil fortsætte.

»Vi vil fortsætte den aktive fase, indtil der ikke er en eneste terrorist tilbage,« sagde den ukrainske forsvarsminister, Valerij Heletej.

Gør klar til langvarig kamp

Ifølge den ukrainske regering har de pro-russiske militser tabt halvdelen af det område, de kontrollerede på højdepunktet i slutningen af maj.

De har nu forskanset sig blandt civile i Luhansk og Donetsk, hovedbyerne i deres selvudråbte udbryderrepublikker i det østlige Ukraine. Her gør de nu klar til en langvarig kamp. De har anlagt skyttegrave og vejspærringer, beslaglagt i alt tre udrangerede kampvogne fra byens museer og lovet klækkelig betaling til nye guerillasoldater. Tre broer uden for Donetsk er sprængt i luften for at forsinke de ukrainske styrkers fremrykning.

Skiftet i krigslykken kommer samtidig med, at Rusland har signaleret, at man foreløbigt skruer ned for våbenhjælpen til oprørerne. Kamphandlingerne vil »kun vare et par uger«, vurderede en russisk diplomat lørdag på russisk stats-TV.

»En hurtig afslutning på blodsudgydelserne er i vores fælles interesse,« sagde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tidligere på ugen.

Ukraine, USA og EU-landene har længe anklaget Rusland for at lade våben, herunder kampvogne, tilflyde oprørerne gennem grænsen. Nu hævder den ukrainske regering, at den igen kontrollerer grænseovergangene til det store naboland.

Og ifølge oprørerne er de fleste forsyningsruter ganske rigtigt blokeret. »Vi ønsker hjælp fra russiske styrker. Men vi er realister, og vi forstår, at det ikke er muligt,« sagde oprørslederen Pavel Gubarev i går. Tidligt i konflikten overbeviste den russiske præsident Putins retorik ellers mange om, at Rusland ville sende ikke bare våben men russiske tropper til det østlige Ukraine – som det skete på Krim-halvøen i marts.

Siden er skuffelsen flammet op blandt militsfolkene. For nyligt beskyldte oprørernes militære leder, Igor Strelkov, den russiske præsident for at »forråde« ikke bare separatisterne, men også »sig selv, Rusland og os alle sammen«.

Tusindvis af civile ramt

Siden er Strelkov – der selv er russisk statsborger – kommet under pres i et speget opgør blandt de pro-russiske oprørsgrupper. Moskva har tilsyneladende vendt ryggen til den egensindige Strelkov til fordel for andre ledere, mener iagttagere. Putin er ikke interesseret i en langtrukken borgerkrig, der kan øge presset for en russisk intervention, lyder analysen fra Konstantin Remtjukov, chefredaktør på den russiske avis Nesavisimaja Gaseta.

»Han har gjort det, han lovede. Han væbnede dem. Vi har støttet dem informationsmæssigt, moralsk. Men vi sender ikke soldater,« lyder Putins svar til kritikken fra Strelkov, siger Remtjukov til radiostationen Ekho Moskvy.

En fastfrossen konflikt – med konstant trussel om opblusning – er desuden mere effektiv, hvis målet er at lægge pres på regeringen i Kiev og på længere sigt forhindre en ukrainsk tilknytning til NATO. Derfor kan en ulmende konflikt i Østukraine vare ved i årevis, mener redaktøren.

Foreløbigt har det ramt tusindvis af civile, der er flygtet til det centrale Ukraine og over grænsen til Rusland. De separatistiske grupper har indført natligt udgangsforbud og rationering af vand i storbyen med over 900.000 indbyggere. De har varslet en partisankrig omkring byen, der skal »drukne disse skarn i blod«, lød det fra separatistlederen Pavel Gubarev i går.

Byens borgmester bekræfter også over for den ukrainske avis, at oprørerne har bedt alle museer aflevere genstande, der har »militær værdi«.

Ellers henter oprørerne dem selv.