Opråb fra observatører: Straffrihed koster stadigt flere civile ofre i »Europas glemte krig«

De tunge våben ruller tilbage mod frontlinjen i Østukraine. Civilbefolkningen betaler prisen for diplomatisk dødvande, advarer de internationale observatører.

En A T-72-kampvogn bliver brugt i øvelse af prorussiske separatister uden for Donetsk, Ukraine. Foto: Alexander Ermochenko/Reuters Fold sammen
Læs mere

Det seneste forsøg på en våbenstilstand i Østukraine skulle sikre, at skolerne kunne byde eleverne velkommen efter sommer­ferien uden lyden af artilleriangreb buldrende i baggrunden.

Det lykkedes. Skolestarten, der i Ukraine markeres 1. september, forløb fredeligt. Men glæden blev kort.

Få døgn tog det, før det igen begyndte at tordne langs frontlinjen i det østlige Ukraine. Og siden er det kun gået i den forkerte retning.

Antallet af sårede og dræbte vokser igen. De krigende parter har endnu en gang – i strid med alle aftaler – kørt tunge våben som kampvogne og raketkastere mod den 500 kilometer lange kontaktlinje, der på fjerde år skærer sig ned gennem det østlige Ukraine.

Mønsteret er typisk for den fastfrosne konflikt, siger Alexander Hug, vicechef for de internationale OSCE-observatører i Østukraine. Også i august var en høst-våbenhvile gældende i et par døgn, før krigen uvægerligt flammede op.

»Det viser, at parterne er i stand til at kontrollere dette hele vejen ned langs kontaktlinjen. De har vist, at hvis de vil, så kan de få våbnene til at tie,« siger Alexander Hug.

Den vilje mangler i så fald ofte. De internationale observatører – herunder tre danske – har til opgave at overvåge den fredsaftale, Minsk-aftalen, som både Rusland og Ukraine har underskrevet. Den forbyder blandt andet tunge våben tættere end 25 kilometer fra frontlinjen. Alene den seneste uge har observatørerne dokumenteret 66 overtrædelser af den bestemmelse. Langt størstedelen af de tunge våben befandt sig i områder kontrolleret af pro-russiske oprørere.

»Vi har set kampvogne, morterer, artillerisystemer herunder raket­kastere. 90 procent af disse blev observeret i områder, der ikke er kontrolleret af regeringen,« siger Alexander Hug om observationerne den seneste uge.

Flere tunge våben betyder flere civile ofre. Konflikten i Østukraine er blevet kaldt Europas glemte krig, fordi den er blevet stadig mere fastlåst de seneste to år og derfor trækker færre overskrifter.

Men antallet af ofre er ikke for nedadgående. Tværtimod. I år har den lavintensive krigssituation indtil videre dræbt 68 civile og såret 315. Det er 17 procent flere end i samme periode i sidste år.

Dertil kommer store militære tab på begge sider. I april blev også en OSCE-observatør dræbt og to såret af en landmine i de oprørskontrollerede områder, selv om parterne har lovet at fjerne alle miner.

Alexander Hug har fulgt konfliktens blodige start-stop-logik som ledende observatør siden 2014. Det grundlæggende problem er, at overtrædelser af våbenhvileaftalen har minimale konsekvenser for dem, der overtræder den, siger den tidligere politichef fra Holland.

»De ved, at de ikke bliver stillet til ansvar. Det er det værste. Der er ingen omkostning ved at forbryde sig mod Minsk-aftalen. Ikke for dem, der har fingeren på aftrækkeren, ikke for dem, der giver ordren til at skyde eller undlader at opfylde en ordre om ikke at skyde,« siger Alexander Hug.

Han efterlyser en mekanisme, der kan tvinge parterne til at følge op på rapporter om overtrædelser.

»Siden skolestart er våbenhvilen blevet brudt 5.000 gange. Det burde udløse nogle overvejelser,« siger han.

Indtil videre er bundlinjen, at fredsaftalen på tredje år hænger fast i punkt nummer et – våbenhvile – mens de videre løsningsveje er blokeret.

Stærke civile bånd

Ifølge aftalen skal de oprørskontrollerede områder reintegreres i Ukraine til gengæld for selvstyre. Samtidig skal Ukraine igen have kontrol med den pivåbne østgrænse mod Rusland, hvis tropper og våben siden 2014 har har muliggjort de pro-russiske separatisters erobringer.

Minsk-aftalen indeholder imidlertid ingen bestemmelser om sanktioner, hvis parterne ikke overholder aftalen. Så sent som i juli truede oprørerne med at erobre nye landområder i Ukraine, selv om Kreml senere modsagde den melding. Også på den ukrainske side er der uklare kommandoveje. Kampgrupper med tilknytninger til ukrainske politiske partier udgør en uforudsigelig faktor langs dele af frontlinjen.

Samtidig forgifter konflikten på fjerde år forholdet mellem Vesten og Rusland. Sanktioner mod Rusland er betinget af opfyldelse af Minsk-aftalen, der for tiden hænger i laser.

De optimistiske kan pege på, at et forslag om at indsætte fredsbevarende FN-styrker på det seneste har fået nyt liv. I sidste uge afblæste den russiske præsident, Vladimir Putin, sin tidligere modstand mod muligheden, som Ukraine og de vestlige lande længe har støttet. Men parterne er dybt uenige om troppernes mandat.

Et sjældent lyspunkt i konflikten er nærmere, at de civile bånd hen over frontlinjen stadig er så stærke, mener den erfarne chef for observatørerne.

»De civile tror på, at denne konflikt skal løses. De accepterer ikke denne skillelinje. Op mod 40.000 ukrainere krydser kontaktlinjen hver dag, hvilket næppe ses i nogen anden konflikt. Det er en af de i sandhed positive elementer her,« siger Alexander Hug.