Operation »Piphans« fortsætter i Barcelona

Indkvarteret på et skib overmalet med tegneseriefigurer har spanske politifolk udkommanderet til Catalonien været uhjælpeligt til grin. Men deres tilstedeværelse kan blive alt andet end sjov, hvis konflikten spidser til.

Den seneste måned har et chartret krydstogtsskib overmalet med tegneseriefigurer af bl.a. Piphans huset politifolk udkommanderet til Catalonien i forbindelse med løsrivelsesafstemningen. Skibet ligger fortsat i havnen i Barcelona, og politifolkene om bord kan igen få nok at se til, når tidsfristen for selvstyrepræsident Carles Puigdemont til officielt at droppe løsrivelsesplanerne udløber torsdag. Foto: Albert Gea /Reuters Fold sammen
Læs mere

Markedet for leje af krydstogtsskibe er tilsyneladende begrænset. Ellers havde det spanske indenrigsministerium – må man da formode – valgt en anden løsning, da det for en måneds tid siden skulle finde indkvartering til de tusindvis af politifolk, som er blevet mobiliseret fra andre dele af landet i forbindelse med Cataloniens forsøg på at løsrive sig fra Spanien.

Et af de kæmpefartøjer, som, fortøjet i Barcelonas industrihavn, huser en del af de mange betjente og civilgardister, er nemlig overmalet med figurer fra de klassiske tegnefilm »Looney Tunes« og har kanariefuglen Piphans som det dominerede motiv. Et forhold, som udover at tilføje den usædvanlige konflikt endnu et surrealistisk element også har foræret løsrivelsesbevægelsen det ironiske slogan »Free Piolín« (som Piphans hedder på spansk).

Bag morskaben gemmer sig imidlertid en dybt alvorlig situation, der kan udvikle sig dramatisk, hvis den spanske centralregering ender med at suspendere det catalanske selvstyre. Det virker stadig mere sandsynligt, og af samme grund blev de ekstra politifolks tilstedeværelse i Catalonien tirsdag forlænget med yderligere to uger.

Normalt har de catalanske betjente fra Los Mossos d’Esquadra, der administrativt hører under selvstyreregeringen, ansvaret for stort set alle politiopgaver i regionen. Men i indenrigsministeriet tvivler man på korpsets loyalitet, hvis myndighederne i Madrid overtager kontrollen med det.

Los Mossos beskyldes for passivitet i forbindelse med folkeafstemningen 1. oktober, som de skulle være med til at forhindre, efter at forfatningsdomstolen havde forbudt den. De lukkede ganske vist langt flere valgsteder end kollegerne fra Nationalpolitiet og Civilgarden men havde ordre om ikke at gribe ind, hvis de vurderede, at der var risiko for vold.

De statslige korps tog som bekendt anderledes hårdt fat, og i løbet af den dramatiske valgdag var spanske og catalanske betjente i flere tilfælde tæt på at konfrontere hinanden. En advarsel om, hvad der kan være i vente, hvis de i mange tilfælde politisk motiverede politifolk fra begge sider skal arbejde sammen om opretholdelsen af den offentlige orden i forbindelse med de voldsomme protester, som et indgreb mod selvstyret efter al sandsynlighed vil udløse.