Operation hukommelse! 75 år efter attentatforsøget på Adolf Hitler genopbygges »Ulveskansen« i Dresden

20. juli 1944 forsøgte Claus von Stauffenberg at dræbe Hitler. I et forsøg på at fastholde begivenheden i tyskernes erindring udstilles den militærbarak, hvor attentatforsøget fandt sted, nu på det militærhistoriske museum i Dresden. Kansler Merkel betegner Stauffenberg som »et forbillede«, som har fået fornyet aktualitet efter et højreekstremistisk drab på en tysk politiker. Men også højrefløjen har i stigende grad taget Stauffenberg til sig. Berlingske har besøgt udstillingen.

epa03311985 FILE - A file photo dated 20 July 1944 shows Reichsm
20. juli 1944 forsøgte oberst Claus von Stauffenberg at dræbe Hitler. 75 år efter kan tyskerne besøge den berømte militærbarak fra det østlige Polen i Dresden – i en rekonstruktion. Det sker i et forsøg på at fastholde attentatforsøget i erindringen hos tyskerne. Fire mennesker døde i forbindelse med attentatforsøget, men altså ikke Hitler. Fold sammen
Læs mere
Foto: HEINRICH HOFFMANN/EPA/Ritzau Scanpix

Det kan være vanskeligt at forstå betydningen af den begivenhed, der fandt sted 20. juli 1944, når man står i en polsk skov mellem de to ukendte provinsbyer Ketrzyn og Gizycko.

Midt i ruinerne af førerens gamle hovedkvarter, »Ulveskansen«, finder man dog en mindeplade for oberst Claus von Stauffenberg, der søndag for præcis 75 år siden forgæves forsøgte at dræbe Adolf Hitler.

Under alle omstændigheder er det de færreste tyskere, der drager til det østlige Polen for at blive klogere på attentatet. Det er årsagen til, at det militærhistoriske museum i Dresden har genskabt dele af »Ulveskansen« i den tyske by.

Ikke kun med dokumenter

»I dag er det svært at gøre folk begejstrede for historie udelukkende på baggrund af historiske dokumenter. Man skal også kunne formidle indtrykket af, hvordan det rent faktisk var dengang.«

Sådan siger direktør Armin Wagner fra det militærhistoriske museum i Dresden til flere tyske medier.

Ligesom på mange andre udstillinger om historiske begivenheder er her ganske vist også dokumenter. Men hjertet af udstillingen er »Ulveskansen«. I den 60 kvadratmeter store militærbarak kan man forsøge at danne sig sit eget indtryk af den skelsættende begivenhed og placere sig ved bordet, hvor hovedaktøren stod.

Rekonstruktionen af militærbarakken, inklusive det store træbord, som Stauffenberg placerede sin bombe under, blev oprindeligt udfærdiget i forbindelse med optagelsen af Hollywood-filmen »Operation Valkyrie« fra 2008. Rollen som den adelige tyske oberst blev spillet af Tom Cruise.

Museet har fået kulissen stillet gratis til rådighed af filmselskabet.

Oberst von Stauffenberg var en af de få tyske modstandsfolk, der havde mulighed for at komme tæt på Hitler. Her ses han 15. juli 1944 ved »Ulveskansen« sammen med diktatoren. Von Stauffenberg står længst ude til venstre. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEDENKSTAETTE DEUTSCHER WIDERSTAND/Ritzau Scanpix.

I Dresden kan interesserede se kopier af de landkort, som Hitler og hans stab med blandt andre feltmarskal Wilhelm Keitel nærstuderede, lige inden bomben detonerede.

Da den daglige gennemgang af den militære situation ved fronten var rykket frem på grund af et besøg fra Italiens diktator, Mussolini, kunne Stauffenberg kun nå at tidsindstille den ene af de to medbragte bomber. Hitlers liv formodes også at være blevet reddet af den massive træbordplade og det forhold, at en person flyttede tasken med bomben væk fra føreren.

Troede Hitler var død

Ifølge historikere kan det også have spillet ind, at Stauffenberg var kommet hårdt medtaget hjem fra militærtjeneste i Afrika. Den 37-årige oberst havde mistet et øje, en hånd og to fingre på den anden hånd.

Cirka klokken 12.40 20. juli 1944 forlod Stauffenberg under dække af et telefonopkald »Ulveskansen« og kørte efter den voldsomme eksplosion derfra i forvisning om, at attentatet var lykkedes.

Allerede klokken 16.30, da han nåede tilbage til det nuværende forsvarsministerium i Berlin, Bendlerblock, blev han arresteret og få timer efter skudt sammen med tre andre medsammensvorne i bygningens gård.

I forbindelse med udstillingen har museet offentliggjort ny forskning.

»Vi har ny dokumentation for, at der var over 200 tyskere, der var involveret i attentatforsøget. Det er flere, end de nazistiske efterforskere dengang kom frem til,« påpeger udstillingens kurator, Magnus Pahl.

For at understrege, at gruppen bestod af andre end Stauffenberg, portrætteres 13 øvrige medlemmer af modstandsgruppen i Dresden. En af dem er oberst Wessel Freytag von Loringhoven, der skaffede detonatorer og sprængstoffer til Stauffenberg. I udstillingen ses det afskedsbrev, med størknede blodpletter, som han skrev til sin hustru. Brevet blev skrevet, lige inden han skød sig selv, da det stod klart, at attentatet var slået fejl.

»Min elskede. Der er ingen anden udvej! ... Omfavn børnene og velsign dem … Vi ses på den anden side hos Gud,« står der blandt andet i brevet.

Fornyet aktualitet

75-årsdagen for attentatforsøget finder sted, samtidig med at Tyskland oplever en voksende højreekstremisme, ofte med nynazistiske tendenser. I juni blev regeringspræsidenten i Hessen, Walter Lübcke, slået ihjel, og myndighederne mener, at gerningsmanden er en del af det højreekstreme miljø.

I en udtalelse op til 75-årsdagen har kansler Merkel karakteriseret Stauffenberg og de øvrige, der måtte lade livet efter attentatforsøget, som »forbilleder«:

»De har vist, at de fulgte deres overbevisning, og dermed har de præget en del af Tysklands historie, der ellers var karakteriseret ved nationalsocialismens mørke … Vi kan i dag bygge videre på disse menneskers mod og være glade for, at denne del af vores historie findes,« udtalte kansleren.

Umiddelbart efter understregede kansleren, at antallet af højreekstremister er stigende i Tyskland.

»Der er brug for tydelige signaler fra alle,« påpegede kansleren og tilføjede:

»Alle i vores samfund må yde en indsats for, at vores demokrati og civilsamfund er stærkt, og at højreekstremisterne ikke har en chance.«

Kurt Salterberg, som var i Ulveskansen under attentatforsøget

»Nutidens ungdom må ikke lade sig forføre af politiske demagoger og må udvise civilcourage. Derfor er det så vigtigt at mindes de sammensvorne. Dengang blev Stauffenberg set som en, der begik højforræderi. I dag ved jeg, at han ofrede sit liv for Tyskland og for en bedre verden.«


Landsforræder?

I de første år efter Anden Verdenskrigs afslutning blev Stauffenberg – ikke mindst af højrefløjen i Tyskland – betragtet som landsforræder.

Først ni år efter krigen hædrede det officielle Vesttyskland ved forbundspræsident Theodor Heuss »det andet Tyskland« ved en ceremoni i Bendlerblock.

Så sent som i 1970 viste målinger, at kun 39 pct. af vesttyskerne havde et positivt syn på Stauffenberg, mens 37 pct. intet vidste om attentatet. Først i 2004 udtrykte et klart flertal »agtelse« og »beundring«.

I forbindelse med 75-årsdagen har avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung offentliggjort et interview med én af de få nulevende, Kurt Salterberg, der opholdt sig i »Ulveskansen« under attentatet. Lige efter 20. juli 1944 opfattede han og mange soldaterkammerater Stauffenberg som en »kujon« – også fordi de fortsat havde tillid til Hitler.

75 år efter attentatet er Salterbergs holdning en anden. Stauffenberg var nødt til at handle for på den måde at vise omverdenen, at der var en troværdig modstand mod Hitler.

»Som almindelig soldat kendte jeg ikke noget til nazisternes grusomme handlinger. Vores idealisme blev misbrugt på den mest skrækkelige måde. Nutidens ungdom må ikke lade sig forføre af politiske demagoger og må udvise civilcourage. Derfor er det så vigtigt at mindes de sammensvorne. Dengang blev Stauffenberg set som en, der begik højforræderi. I dag ved jeg, at han ofrede sit liv for Tyskland og for en bedre verden,« siger Salterberg.

I Halle an der Saale i Sachsen-Anhalt vil den ekstreme højrefløj imidlertid benytte jubilæet for 20. juli 1944 til at gå på gaden for at hylde den »konservative revolution« og værdier, som de mener, Stauffenberg stod for.

Oberst von Stauffenberg blev 37 år. I mange år efter Anden Verdenskrigs havde tyskere det vanskeligt med 20. juli 1944. Nogle havde stadig sympati for nationalsocialismen; andre kæmpede med kvaler om, hvorfor de ikke selv havde gjort modstand 20. juli 1944, og studenterbevægelsen »Den Hvide Rose« leverede ankuelighedsundervisning i, at det var muligt at gøre modstand, og fratog dermed tyskerne undskyldningen om, at »ingen vidste noget«. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEDENKSTAETTE DEUTSCHER WIDERSTA.

Nye bøger

I forbindelse med årsdagen for attentatet er der vanen tro udkommet en række nye bøger. En af dem er skrevet af Stauffenbergs barnebarn, historikeren Sophie von Bechtolsheim.

I bogen lægger hun luft til en anden nyudgivelse skrevet af Thomas Karlauf, men tegner også et billede af familiens skæbne.

I dagene efter attentatet havde Hitlers mest betroede medarbejder, Heinrich Himmler, erklæret, at Stauffenberg-familien skulle udryddes »til sidste led«. Stauffenbergs kone og svigermor kom i kz-lejr, og hans fire børn blev sammen med andre modstandsfolks børn interneret på børnehjemmet i Bad Sachsa i Harzen.

Lige inden krigen sluttede, skulle børneflokken overføres til kz-lejren i Buchenwald, men blev reddet af et bombeangreb på den lokale banegård.

Indtil sin død i 2006 samlede Stauffenbergs enke, Nina, 40 nære familiemedlemmer omkring sig til sin fødselsdag i Bamberg: »Familien var hendes triumf over historien,« skriver von Bechtolsheim.

Udstillingen »Der Führer ist tot – Attentat und Staatstreichsversuch am 20. Juli 1944«, Det Militærhistoriske Museum, Olbrichtplatz 2, Dresden. Udstillingen kan ses indtil 3. december 2019.