Årets Nobelpris i kemi tildeles japaneren Susumu Kitagawa, britiske Richard Robson og amerikansk-jordanske Omar Yaghi.
De modtager prisen for deres opdagelse og udvikling af en kemisk struktur, der blandt andet kan opfange CO2, oplyser komitéen onsdag.
Strukturen er en såkaldt metal-organisk struktur, hvor der er plads til, at forskellige gasser og kemikalier kan bevæge sig.
Den kemiske struktur kan bruges til en lang række ting, lyder det i motiveringen.
- Disse konstruktioner kan bruges til at høste vand fra ørkenluft, opfange kuldioxid, lagre giftige gasser eller katalysere kemiske reaktioner.
Britiske Richard Robson opdagede den kemiske struktur i en række eksperimenter i 1989.
Strukturen var på dette tidspunkt dog ustabil og kollapsede hurtigt.
Susumu Kitagawa og Omar Yaghi har siden i deres forskning været med til at gøre den kemiske struktur stabil - en struktur med store muligheder, lyder det fra komitéen.
- Det har et enormt potentiale og bringer hidtil uforudsete muligheder for specialfremstillede materialer, udtaler Heiner Linke, der er formand for Nobelkomitéen for kemi.
Strukturen har foruden opfangelse af CO2, lagring af giftige gasser og udvinding af vand fra ørkenluft også bidraget til at udskille stoffet PFAS fra vand.
Prisen kommer med en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til 7,5 millioner danske kroner.
De tre forskere deler prisen ligeligt, fremgår det af Nobelprisens hjemmeside.
Prisen bliver overrakt den 10. december, som er årsdagen for Alfred Nobels død, i Stockholm.
To danskere har modtaget Nobelprisen i kemi.
Den danske kemiker Morten Meldal modtog prisen i 2022 for sin udvikling af den såkaldte klikkemi.
Jens Christian Skou modtog prisen i 1997 for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen.
Nobelpriserne er blevet uddelt siden 1901.
/ritzau/