Det omdiskuterede omvalg i Kenya i går blev flere steder i landet voldsomt skæmmet af optøjer og voldelige sammenstød mellem sikkerheds- styrker og demonstranter. Antallet af døde og sårede var ved redaktionens slutning i aftes ikke klart.
Til gengæld er der ingen tvivl om vinderen: Sejren går til den siddende præsident, Uhuru Kenyatta, da han reelt var den eneste kandidat. Hans hovedrival, Raila Odinga, har valgt at boykotte omvalget, da han mener, at det bliver lige så unfair som det oprindelige præsidentvalg 8. august, som oppositionens leder Odinga tabte.
Han fik knap 45 procent af stemmerne mod Kenyattas godt 54 procent.
Det var landets højesteret, der erklærede valget i august ugyldigt. Dermed fik oppositionen medhold i, at der var uregelmæssig- heder i Kenyas ellers uafhængige valgkommission, og det er demokratiets problem i en nøddeskal – ikke bare i Kenya, men i flere afrikanske lande.
Det påpeger Afrika-eksperten professor Holger Bernt Hansen.
»Valgkommissionen og hele valgsystemet er skrøbeligt, og med digitaliseringen er det blevet lettere at snyde. Vi ser det flere steder. Valgkommissionen er akilleshælen,« siger Holger Bernt Hansen, der har fulgt Kenyas politiske udvikling siden uafhængigheden i 1963.
Dengang var det de to nuværende præsidentkandidaters fædre, der kæmpede om magten, og dengang, som nu, var kampen i høj grad baseret på etnisk tilhørsforhold.
Præsident Kenyatta repræsenterer, ligesom faderen gjorde, den største gruppe, kikuyuerne, mens Odinga – som faderen – tilhører den næststørste gruppe luoerne.
»Det bovskudte præsidentvalg og omvalg afspejler de etniske modsætninger. De låser stadig kenyansk politik fast i den gamle dagsorden. Det ser vi også andre steder i Afrika, blandt andet i Sydsudan,« siger Holger Bernt Hansen.
Han mener, at der måske er et håb, når de to rivalers tid er forbi. Ingen af dem kan eller vil stille op igen.
»Forhåbentlig kommer der en ny generation af politikere, der ikke på samme måde spiller det etniske kort,« siger Afrika-eksperten.
Dårligt nyt for økonomien
Flere steder i de områder af landet, hvor oppositionen står stærkt, var det i går ikke muligt at stemme på grund af dårlig sikkerhed. Samtidig ventes valgdeltagelsen at blive lav, da mange af oppositionens støtter har boykottet valget.
Dermed vil Uhuru Kenyatta stå tilbage med en svækket legitimitet som nyvalgt præsident. Samtidig ventes det, at oppositionen med Raila Odinga i spidsen vil fastholde kravet om et helt nyt præsidentvalg under en ny og reformeret valgkommission.
I værste fald ender Kenya i uroligheder som efter præsidentvalget i 2007, da Odinga også tabte. Efterfølgende blev cirka 1.200 mennesker dræbt og over en kvart million fordrevet i blodige sammenstød mellem kikuyuerne og luoerne.
Under alle omstændighederne er den politiske tumult dårligt nyt for økonomien. Ikke bare i Kenya, hvor der blandt andet på grund af en alvorlig tørke i forvejen i det seneste år har været mindre damp på kedlerne. Politisk uro i Kenya er også dårligt nyt for de andre lande i regionen, da Kenya er en regional stormagt, som landene rundt omkring på mange måder er afhængig af.
