Omstridt polsk pensionslov er i strid med EU-retten

Polens sænkning af pensionsalderen for højesteretsdommere er i strid med grundlæggende principper i EU.

EU-BALKANS-COOPERATION/
Polens præsident Andrzej Duda. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: FLORION GOGA

Polen handlede i strid med EU-retten, da landet i 2018 sænkede pensionsalderen for højesteretsdommere, slår EU-Domstolen fast mandag.

EU-Domstolen fastslår, at sænkningen ikke kan begrundes af noget legitimt formål og derfor »strider mod princippet om dommeres uafsættelighed, som er en iboende del af princippet om dommeres uafhængighed.«

Loven sænker pensionsalderen fra 70 til 65 år og gælder også dommere, som var fyldt 65 år ved lovens ikrafttræden i april 2018.

Den ramte ifølge EU-Domstolen næsten en tredjedel af den øverste domstols medlemmer.

De pågældende dommere kan dog søge om en forlængelse af deres embede.

Men det er landets præsident, der vender tommelfingeren op eller ned til en forlængelse.

Det strider ifølge EU-Domstolen også imod basale principper om magtens tredeling og dermed EU-retten. Der var ikke tale om en vurdering af objektive kriterier, men blot præsidentens skøn.

Modstandere af landets regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har kaldt loven for et forsøg på at fjerne kritiske røster fra Polens højesteret, skriver mediet Politico.

Polens modargument har over for EU-Domstolen været, at man med aldersændringen søgte at harmonere højesteretsdommeres pensionsalder med landets øvrige arbejdstagere.

Det forkastes i dommen.

Polen skal derfor ændre loven.

Efterkommer Polen ikke dommen, kan EU-Kommissionen igen anlægge sag om traktatbrud mod landet. I så fald med trussel om økonomiske sanktioner.

Mandagens dom falder i én af tre verserende sager, som EU-Kommissionen har anlagt mod Polen siden 2016. Alle tre er fremprovokeret af Lov og Retfærdigheds omstridte reformer af retsvæsnet.

En lovændring fra 2017 sænkede pensionsalderen for dommere ved landets almene domstole - fra 67 år til 65 for mænd og helt ned til 60 år for kvinder.

Her kan en forlængelse også opnås, men kun med tilladelse fra landets justitsminister. Før reformen lå den magt hos den polske domstolsstyrelse.

Den kønsdiskriminerende aldersforskel blev dog ændret i 2017 efter pres fra EU.

I en af sine igangsatte traktatbrudssager mod Polen har EU-Kommissionen taget et af sine skrappeste midler i brug ved at aktivere en artikel 7-procedure.

Proceduren bliver kaldt "den nukleare" løsning, da man kan ende med at suspendere et medlemslands stemmeret i EU.

Dog kræver det enstemmighed blandt EU's ledere, og Polen har allieret sig med Ungarn, et andet østland på kant med EU-retten.

Det vides aktuelt ikke, hvornår der falder dom i de øvrige sager mod Polen.

/ritzau/