Omstridt finsk parti vælger ny leder fra højrefløjen

Finlands euroskeptiske parti Sannfinländarna får ny leder, som måske vil bryde med koalitionsregering.

Finlands euroskeptiske parti Sannfinländarna (De Sande Finner) valgte lørdag en ny leder fra partiets højrefløje, som ventes at skærpe partiets kurs. Det kan undergrave landets siddende koalitionsregering.

Ved en partikongres, hvor omkring 2000 medlemmer kunne stemme, blev EU-parlamentarikeren Jussi Halla-aho valgt til ny partileder.

Halla-aho blev valgt i første runde med 949 stemmer, mens den finske minister for Europa-, kultur- og idræt, Sampo Terho, fik 629 stemmer.

Terho var den største modsætning til partiets afgående leder, udenrigsminister Timo Soini, som var med til at stifte partiet i 2005. Terho meddelte i marts, at han ville træde tilbage fra lederposten.

Soini er en af Finlands mest populære politikere. Han bliver meget vanskelig at erstatte for Jussi Halla-aho, der er en omstridt politiker. Han blev i 2012 blev dømt for på sin blog at have ophidset en folkegruppe mod islam.

Under Soini er partiet gået stærkt frem, og det har i dag opbakning fra næsten 20 procent af vælgerne. De seneste år er populariteten dog taget noget af.

/ritzau/FNB