Omstridt tegning til Epstein offentliggjort: Det er »yderst belastende« for Trump, siger korrespondent

Trump afviser, at han skulle have tegnet det sjofle fødselsdagskort til den afdøde sexforbryder Jeffery Epstein. Nu er tegningen pludselig blevet offentliggjort – og »den kommer til at plage præsidenten,« mener Berlingskes USA-korrespondent.

Donald Trump benægtede fra første færd, da avisen The Wall Street Journal i sommer bragte historien om et læderindbundet album fyldt med fødselsdagshilsener, som den i dag afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein i 2003 fik i anledning af sin 50-års fødselsdag.

En af hilsnerne var ifølge avisen et »sjofelt« kort fra Donald Trump, der dengang var forretningsmand og ven med Epstein.