Omringet af fjender

Mørke kræfter truer Rusland, advarer Vladimir Putins støtter. Og kun præsidenten kan redde Rusland fra de magtfulde fjender ude og hjemme. Kreml lider af forfølgelsesvanvid, siger oppositionen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dmitry Astakhov/AFP

MOSKVA: Korpset har taget opstilling i to geledder ved bredden af Moskva-floden. De menige er klædt i ens røde vindjakker og har blikket rettet stift fremad. Foran dem står kommissærerne, deres overordnede. De har hvide jakker med det karakteristiske kantede »Nasji«-logo på ryggen.

»Velkommen til Moskva! Heltebyen over alle heltebyer,« råber en af de hvidjakkede i en megafon. Han begynder straks at udstikke ord-rer til hver deling. De unge lytter opmærksomt. De fleste er ikke en dag over 20. Men talerens retorik er hentet helt fra Anden Verdenskrig, hvor byer i Sovjetunionen fik titel af helteby, hvis de havde lidt særligt store tab i kampen mod Hitler.

»Heltebyen har brug for jer,« fortsætter den råbende kommissær.

Ungdomsbevægelsen »Nasji«, der efter eget udsagn har over 100.000 medlemmer over hele Rusland, er ikke bleg for at genoplive historiens velprøvede kampråb. De knap 800 unge, der står ret denne fredag på Bolotnij Pladsen i det indre Moskva, er en del af bevægelsens særlige »elitestyrke«, der også henter sit navn fra sovjettiden. »Det frivillige ungdomskorps« kalder de sig.

Dette hold af unge korpsmedlemmer er blevet kørt ind med busser fra provinsen. De skal gennemføre øvelser i Moskva, forklarer Roman Verbitskij, der er koordinator for dagens samling. Der kan jo blive brug for at »holde orden i forbindelse med valget,« som han siger.

»Vi står vagt om Rusland og Putins kurs. Vi vil ikke have, at et eller andet latterligt oprør skal ødelægge vores land,« forklarer han.

Der er ingen tvivl om, hvad det er for oprør, Roman taler om. Nasji har som et af sine officielle formål at sikre, at folkelige opstande, som de, der har bragt magthavere til fald i nabolandene Ukraine og Georgien, bliver stampet ud i Rusland. »Hvis amerikanerne allerede har taget Ukraine og Georgien, snart Kina, er Sibirien så den næste,« spørger den glittede folder, som Roman gerne deler ud til interesserede. Folderen viser også en fotocollage af en amerikansk soldat på den Røde Plads under overskriften: »Bliver det sådan?«

Rusland har mange fjender, mener ungdomsbevægelsen Nasji og en lang række andre højlydte politiske stemmer i Rusland. Fjenderne er både ude og hjemme. Vestlige lande, først og fremmest USA, er ude på at styrte Ruslands ledere fra magten i misundelse over landets vækst og rige naturressourcer, skriver Nasji på sin hjemmeside.

Nabolandet Estland, der i foråret flyttede et krigsmindesmærke i den estiske hovedstad, Tallinn, kaldes rutinemæssigt en fascistisk stat. Og den britiske ambassadør, der i sommer formastede sig til at deltage i en konference med den lille Putin-kritiske opposition, blev forfulgt i fem måneder af aktionerende Nasji-medlemmer, indtil ambassadøren klagede til præsidenten selv. Så ophørte forfølgelsen prompte.

Officielt har Nasji imidlertid ikke noget at gøre med de russiske myndigheder. De hævder at være en spontan bevægelse, finansieret af private sponsorer, som på eget initiativ bakker op om Vladimir Putin. Nasji udfører da også socialt arbejde, går nattevagt i byens gader og har som formål at »styrke den politiske aktivisme« i Rusland.

Men at bevægelsen samtidig har gode venner i Kreml, er der ikke megen tvivl om. Topfolk fra præsidentens administration, ikke mindst chefideologen Vladislav Surkov, har gentagne gange hyldet bevægelsen og regnes af de fleste som dens fødselshjælper. Også præsidenten selv har flere gange afsat tid til at mødes med sine unge fans fra bevægelsen.

»Jeg er her for at forsvare Putins kurs. Da jeg gik i skole sagde de, at det ville tage Rusland 100 år at nå op på levestandarden i Vesteuropa. Nu siger de 50 år. Hvem skal vi ellers takke for det?« spørger 20-årige Aleksander Sjaposjnikov fra provinsbyen Jaroslavl, mens han sammen med sin rødjakkede deling gør klar til dagens marchøvelse.

Umiddelbart er truslen mod Putin og resten af magthaverne dog svær at få øje på, når russerne i dag går i stemmeboksen for at vælge et nyt russisk parlament. Det indrømmer selv Nasjis delingsleder.

»Selvfølgelig vinder vi. En knusende sejr,« siger Roman Verbitskij.

Den russiske præsident og hans parti, Forenet Rusland, står til at sætte sig på mindst 70 procent af pladserne i den russiske Duma. Putins personlige popularitet i meningsmålingerne er stadig tårnhøj. Og alle de landsdækkende TV-kanaler støtter åbenlyst præsidenten og hans parti.

Alligevel har lurende trusler mod Ruslands stabilitet været et af de vægtigste argumenter i valgkampen. Igen og igen har den russiske præsident harceleret mod udenlandsk indflydelse på russisk politik og de hjemlige »sjakaler«, som løber kupmagernes ærinde. »Snart er de på gaderne. De har lært meget af vestlige specialister om at fremprovokere revolutioner i nabolandene, og nu vil de skabe opstande her. Vi vil ikke lade det ske,« sagde præsident Putin ved et møde med tilhængere fra Nasji og partiet Forenet Rusland i sidste uge.

Flere af de små Putin-kritiske oppositionspartier hævder, at de efter præsidentens hårde udmeldinger de seneste uger er blevet udsat for en heksejagt fra myndighederne. Oppositionspolitikere er blevet anholdt, har fået konfiskeret valgmateriale og har oplevet stærkt negativ dækning på de statskontrollerede TV-kanaler.

»Der er ingen stærkere form for politisk doping end en bekendtgørelse af, at vi befinder os i skyttegravene omringet af fjender,« sagde den politiske kommentator Vladimir Milov på den uafhængige radiostation, Moskvas ekko.

Høgene i Kreml begyndte for første gang at grave skyttegrave, da den såkaldte »Orange Revolution« væltede de gamle magthavere fra tronen i nabolandet Ukraine i 2004 og i Georgien i 2005.

»Det skræmte livet af Putins folk, og de har siden sat alt ind på, at det aldrig skal kunne ske i Rusland. Det er ren forfølgelsesvanvid, men der er ingen tvivl om, at det er dybtfølt,« siger Maria Lipman fra den oppositionelle tænketank Carnegie.

Blandt Putins allierede ses begivenhederne ikke som folkelige opstande, der bragte demokrati til landene, men som vestligt finansierede kup, som resulterede i kaos og øget vestlig indflydelse. Derfor er Putins parti en »anti-revolutionær bevægelse,« siger medlemmerne af Forenet Rusland.

»Vi er mod revolutioner. Mod politiske spring. I vores historie har den slags kostet tusinder, millioner af menneskeliv. Derfor synes vi, Rusland skal have en pause fra ekstremisme,« siger Andrej Klimov fra sit kontor i den russiske Duma.

Partiet har gennem kampagnen forsøgt at fremstille Putin som manden, der har bragt stabiliteten og trygheden tilbage i Rusland. Putin fremstilles som en negation af Jeltsin-årene i 1990erne, som til gengæld males i meget mørke farver.

»Da vi startede, fik folk ikke deres løn udbetalt, pensionen kom ikke. Kun oligarkerne tjente penge. Landet var ved at falde fra hinanden. Tjetjenien, Volgaregionen og andre dele af Rusland var ved at brække staten i stykker. Er det det, oppositionen ønsker at vende tilbage til,« spørger Andrej Klimov retorisk.

Det er der nu ingen medlemmer af den Putin-kritiske opposition, der har sagt, de ønsker. De små oppositionspartier giver i stedet den mangedoblede oliepris æren for de bedre tider. Men den slags argumenter høres sjældent i den offentlige debat, hvor kritiske stemmer har mere end svært ved at komme til orde.

Til gengæld har præsidenten og hans allierede sat trumf på for at sætte dagsordenen i valgkampen.

»De seneste tre uger har Putin forsøgt at mobilisere nationen. Og taktikken er klar: Vi skal forsvare os mod en truende fjende, som kun han kan bekæmpe,« siger Maria Lipman.

Men det er en farlig strategi, mener hun.

»Vi risikerer at puste til det eksisterende fremmedhad i Rusland og underminere enhver form for politisk debat,« siger hun.

Det afviser de unge medlemmer af Nasji. De mener, de støtter op om demokratiet ved at opfordre alle til at stemme. Nasji planlægger at sende 20.000 af sine medlemmer ud for at lave exitpolls ved landets valgsteder i dag. Det sker for at forhindre, at udenlandske observatører påvirker valgresultatet, siger et af de unge medlemmer.

»Putin har vist, at Rusland har sin egen vej mod demokrati. Derfor har har vi ikke brug for udenlandske observatører,« siger 20-årige Aleksander Sjaposjnikov, inden han drager videre ud i Moskvas gader for at udføre ordrerne fra sine kommissærer.