Omkring 100 protestledere anholdt i Iran

Flere steder i Iran er der protester mod blandt andet højere benzinpriser. Flere protestledere er anholdt.

Iranian protesters rally amid burning tires during a demonstration against an increase in gasoline prices, in the central city of Isfahan on November 16, 2019. - One person was killed and others injured in protests across Iran, hours after a surprise decision to increase petrol prices by 50 percent for the first 60 litres and 300 percent for anything above that each month, and impose rationing. Authorities said the move was aimed at helping needy citizens, and expected to generate 300 trillion rials ($2.55 billion) per annum. (Photo by - / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: -

Cirka 100 ledere af nylige protester i Iran er blevet anholdt af den iranske revolutionsgarde flere steder i landet.

Det siger en talsmand for retsvæsenet ifølge Reuters.

I sidste uge udbrød der omfattende demonstrationer flere steder i Iran.

I flere byer gik folk på gaden for at vise deres modstand mod regeringens beslutning om at forhøje priserne på benzin og rationere en række varer i det sanktionsramte land.

Demonstranter har blandt andet sat ild til banker og benzinstationer, raseret butikker og nægtet at adlyde instruktioner fra sikkerhedsstyrkerne.

Det har ført til voldsomme kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.

Amnesty International meddelte tirsdag, at mindst 106 mennesker er dræbt under demonstrationerne.

Højtstående regeringsrepræsentanter, herunder også landets øverste leder, ayatollah Ali Khamanei, har beskrevet demonstranterne som "skurke" og givet sikkerhedsstyrkerne grønt lys til at sætte hårdt ind mod protesterne.

/ritzau/