Omdiskuteret russisk gasledning styrer mod nye problemer

Der ser ud til at være nye og omfattende regler på vej fra EU-Kommissionen. Reglerne vil kunne komme til at gælde for Nord Stream 2-gasledningen, der har bragt Danmark i en udenrigspolitisk knibe.

HANDOUT-FOTO d. 24. marts 2017 af dele af gasledningen Nord Stream 2, der bliver leveret til den tyske ÔøΩ RÔøΩgen.Se RB 7/3 2017 17.32. LÔøΩkke venter snarligt svar fra EU om russisk gasledningDet er begrÔøΩnset, hvad Danmark kan gÔøΩre selv for at hindre russisk gasledning gennem dansk farvand.
Læs mere
Fold sammen

EU-Kommissionen skruer nu yderligere op for blusset i forbindelse med konflikten om den russiske gasledning Nord Stream 2.

Danmark og andre medlemslande har flere gange bedt om en håndsrækning fra Kommissionen i den sag, der splitter EU internt, og nu lader det så til, at der i et vist omfang kan være hjælp på vej.

Et forslag fra Kommissionen, der ventes fremlagt onsdag, og som Berlingske har set udkastet til, viser, at Kommissionen vil foreslå en ændring af det såkaldte gasdirektiv. Forslaget vil udvide de regler, der gælder for Det Indre Marked, til også at gælde rørledninger, der eksempelvis fører gas til EU-lande.

Der henvises i dokumentet ikke til Nord Stream 2, men gennemføres forslaget, vil det gælde for »eksisterende og kommende rørledninger«, som der står.

I så fald bliver noget af det, som Nord Stream 2 skal leve op til, reglerne om såkaldt unbundling, altså at ejeren af rørledningen og afsenderen af gas ikke må være identisk.

Dette kan få direkte betydning for Nord Stream 2, der er 100 procent ejet af den statskontrollerede russiske gasgigant Gazprom.

Nord Stream 2s EU-repræsentant, Sebastian Sass, undrer sig over, at selskabet som interessent ikke er blevet hørt før et forslag med så »betydelige ændringer« af den juridiske ramme, skriver han til Berlingske.

Kommissionens forslag kommer, efter at Danmark og andre EU-lande indtrængende har bedt EU om på vegne af alle medlemsstater at forhandle med Rusland om gasledningen, der skal føre gas fra Rusland til Tyskland. En beslutning af så stor »geopolitisk betydning« kan Danmark ikke træffe alene, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere understreget.

Ifølge ansøgningen til Energi­styrelsen skal ledningen føres gennem dansk søterritorium nær Bornholm langs den allerede eksisterende gasledning Nord Stream 1.

Med hensyn til den første Nord Stream-­gasledning har den nye udvidelse vakt større modstand i landene ved Østersøen. De baltiske lande og Polen advarer indtrængende mod de russiske planer i lyset af Ruslands militære intervention i nabolandet Ukraine.

Rørledningen vil koste Ukraine dyrt i tabte transitindtægter, og den vil styrke Moskvas mulighed for at anvende gashanen til pression, advarer de. Argumenter, der ifølge blandt andre Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Valentinovich Vanin, er »fake news,« som det for få uger siden fremgik af et interview til Berlingske.

Modsat Danmark har den tyske regering gjort det klart, at den ser udvidelsen af den eksisterende Nord Stream-ledning som et kommercielt projekt, EU ikke bør blande sig i.

Selv om Tyskland på den baggrund sandsynligvis vil være imod de nye regler, vil Tyskland ifølge en kilde i Kommissionen få svært ved at argumentere imod, at rørledninger, der fører importeret gas til EU, bør behandles på samme måde som interne rørledninger i EU.

Stemmes forslaget igennem i EU-Kommissionen, skal det efterfølgende også vedtages i Ministerrådet og i Europa-Parlamentet.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har ikke ønsket at udtale sig i sagen.

Eva Jung er Berlingskes EU-korrespondent.