Olmerts regering er tæt på at kollapse

Den israelske regering har anbragt en bombe under sig selv. Splid og magtkampe har bragt regeringen på randen af kollaps. Og så bliver premierminister Ehud Olmert i denne uge ramt af tre korruptionsskandaler.

Siden Israels angreb på Ramallah forrige torsdag er presset på Israels premierminister Ehud Olmert, herover sammen med udenrigsminister Tzipi Livni., vokset massivt.<br>Balladen er også brudt ud internt i regering. Her har Olmert, ifølge israelske medier, forsøgt at fyre forsvarsministeren, Labor-lederen Amir Peretz, hvilket dog ikke er lykkedes. Samtidig udfordres Peretz lederskab af Labor af den tidligere premierminister Ehud Barak, der mener, at Peretz¿ håndtering af krigen i Libanon i sommer var katastrofalt. Samtidig har har både Livni og Peretz offentliggjort deres egne nye planer for fredsprocessen i Mellemøsten. Foto: Atef Safadi Fold sammen
Læs mere

Den israelske premierminister Ehud Olmert har netop oplevet en af sine værste uger, hvor episode efter episode udstiller ham som en tragisk Shakespearefigur, der har begået hybris og nu er på vej mod afgrunden.

Sidste torsdag slog en israelsk militæroperation fejl. Fire blev dræbt i Ramallah, men angrebet missede sit palæstinensiske mål - blot to timer før Olmert skulle mødes med den egyptiske præsident Hosni Mubarak. Premierministeren blev først grillet af Mubarak - derpå hånet af israelerne for den dårlige timing, der udstiller hans ringe kontrol over militæret og stigende magtesløshed.

Sidste mandag var premierministeren på vej til lufthavnen, da et nyt slag ramte ham: Forsvarsminister Amir Peretz ringede - umiddelbart inden Olmert forlod landet - og fortalte, at han vil lancere en ny fredsplan. Planen, der bliver set som pure spin for at polstre den svage forsvarsminister, var den anden plan indenfor en uge, hvormed højtstående ministre søger at promovere deres egen kurs - på bekostning af regeringens. Udenrigsminister Tzipi Livni har også netop offentliggjort sin egen fredsplan.

To dage senere blev Olmerts politiske impotens yderligere demonstreret, da israelske medier skrev, at justitsministeriet i denne uge vil indlede en undersøgelse af premierministeren, der er mistænkt for at være involveret i intet mindre end tre korruptionsskandaler.

De sidste krempetrækninger
Men det er blot de seneste fadæser, der skildrer regeringens deroute.

For politikere, analytikere og avisredaktører krystalliserer diagnosen sig mere og mere klart: Den israelske regering er dysfunktionel og ved at kollapse over interne uenigheder om personer, politik og visioner. Regeringen har ifølge meningsmålingerne allerede mistet de fleste israeleres tillid, hvilket gør det endnu sværere for politikerne at tage de nødvendige nationale og internationale beslutninger.

Yossi Verter, politisk kommentator, beskriver tilstanden således:

»Olmerts regering, der ikke engang er et år gammel, ligner allerede en administration i sine sidste krampetrækninger. Når udenrigs- og forsvarsministrene promoverer private politiske initiativer uden premierministerens accept (i udenrigsminister Livnis tilfælde) og uden hans viden (i Peretz' tilfælde), så øger det den generelle fornemmelse af, at alt er ved at kollapse.«

Shlomo Avineri, der er professor i politik på Hebrew universitet, må lede efter ordene for at finde det rette superlativ for situationen, siger han og beskriver så regeringen som »meget svag«.

»Det er en regering, hvor premierministeren og forsvarsministeren ikke kontrollerer deres egne folk og ikke føler sig stærke nok til at udfordre dem,« pointerer han. Hertil kommer, at premierministeren og forsvarsministeren har haft så mange skærmydsler internt, at de ikke kan fordrage hinanden og knapt taler sammen. Flere israelske medier bragte i sidste uge indslag om, at premierministeren vil fyre forsvarsministeren, men premierministerens kontor benægtede rapporterne. Ikke desto mindre udlagde flere medier gisningerne som endnu et tegn på regeringskrisen:

»Sammenbruddet i deres relationer illustrerer, at regeringen er afskåret fra, hvad der virkeligt er vigtigt for landet, og viser magthavernes udstrakte egoisme,« konkluderede avisen Haaretz i en leder.

Den fatale krig
Flere iagttagere mener, at regeringens nedtur startede med krigen mod den shiamuslimske milits Hizbollah i sommer, som mange udlægger som om Hizbollah vandt. I så fald var det Israels første militære nederlag nogensinde. Og regeringen er indgående blevet kritiseret for krigens manglende fokus og zigzaggende udførelse, der hverken førte til at Hizbollah blev knust, eller at militsen udleverede de to israelske gidsler, hvis tilfangetagelse udløste Israels angreb.

»Premierministeren og forsvarsministeren beseglede deres skæbne den 12. juli 2006,« skriver den politiske kommentator Ari Shavit i en analyse af situationen. »Den forhastede, uansvarlige beslutning, premierministeren og forsvarsministeren tog den dag, forvandlede deres lovende koalitionsregering til en snublende krigsregering.«

»Til trods for deres forsøg på at genvinde kontrollen, er de på vej mod katastrofen,« siger han.

Regeringen forsøger imidlertid at ignorere turbulensen og klamre sig til magten. Og for mange iagttagere at se kan det endda være det lykkes. Om kort tid offentliggør den såkaldte Winograd-kommission sin rapport om krigens tumultariske forløb i sommer, men det vil ikke nødvendigvis kunne tippe regeringen af pinden, for regeringen har selv udnævnt kommissionen. Asher Arian, der er professor og senior fellow på Israel Democracy Institute, har skrevet en lang række bøger om israelsk politik og pointerer den politiske arenas omskiftelige natur.

»Regeringen er ude i massivt stormvejr, og anklagerne mod den er alvorlige. Men det er langt fra sikkert, det er nok til at vælte regeringstoppen, som vil gøre alt for at ride stormen af.« Der er fem måneder til Labor-partiets primærvalg i maj. Og det er en evighed i politik. »Alt kan ske,« siger Asher Arian.

Udfordring af Peretz
Faktum er, at presset på regeringen er stigende. Flere af Peretz' rivaler i arbejderpartiet rider på hans upopularitet. Ikke nok med at premierministeren ikke respekterer Peretz, og at han er notorisk upopulær i befolkningen for sin klodsede håndtering af militæret. Peretz er også under pres fra sit eget parti, hvor mange mener, han har svigtet de sociale og økonomiske idealer, han gik til valg på.

Den tidligere premierminister Ehud Barak offentliggjorde i sidste uge, at han stiller op til primærvalget om at blive formand for Labor, og at han samtidig går efter at blive ny forsvarsminister. Israelerne diskuterer nu, om Barak er et bedre alternativ end Peretz, selv om Barak i sin korte tid som premierminister blev kendt for at være en kynisk, robotagtig politiker. Barak gør nu alt for at fremstille sig selv som en ny og mildere Barak, der har lært af sine bitre erfaringer.

Regeringen kom desuden i sidste uge et skridt nærmere katastrofen med de lurende korruptionsanklager mod premierministeren. Olmert mistænkes for at have grebet ind i privatiseringen af banken Leumi for at hjælpe to forretningsforbindelser. Han er også under mistanke for at have bestukket sig til en favorabel købspris for sit hus i Jerusalem, og han mistænkes for at have foretaget politiske udnævnelser i sin tid som industriminister. Premierministeren kan blive tvunget til at træde tilbage, hvis statsadvokatens undersøgelse fører til officielle anklager. Ari Shavit vurderer stemningen således:

»Korruptionsaffærerne har føjet afsky til befolkningens basale tab af tillid til premierministeren og regeringen.«