OL går ud over menneskerettighederne

Menneskerettighederne i Kina er blevet værre, jo tættere vi er kommet på OL, siger Amnesty International i en ny rapport.

Beijing før OL. Immigrantarbejdere er færdige med dagens arbejde på det nye nationalstadion, og er på vej ind i en bybus. Arbejdet med stadionet vil først blive afsluttet kort før åbningsceremonien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

KINA: Man kan komme i arbejdslejr for at dele pamfletter ud. For at køre taxi uden en licens. Eller for at tigge.

Der skal jo være ordentligt og pænt når OL begynder.

De seneste måneder er det gået ned ad bakke for menneskerettighederne i Kina, og det skyldes De Olympiske Lege. Centralregeringen i Beijing har optrappet deres kampagne for »et fredeligt OL«. Og det er gået kraftigt ud over menneskerettighederne, viser en ny rapport fra Amnesty International.

»Der er strammet op på censuren i medier og på internettet, og man slår hårdere ned på kritikere, der overvåges af politiet, chikaneres eller fængsles,« siger Joakim Lundström, der er kampagneleder hos Amnesty International i Danmark.

Men det største problem er arbejdslejrene:

»I dag kan man komme i arbejdslejr for ting, som man ikke kunne tidligere. Blandt andet tiggeri og omstrejfning,« siger Joakim Lundström.

Den kinesiske regering afviser kritikken.

»Jeg håber, at Amnesty International vil tage de farvede briller af, som de har haft på i årevis, og begynde at se på Kina på en retfærdig og objektiv måde, og lave noget mere konstruktivt,« sagde Liu Jianchao, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, på et pressemøde med udenlandske journalister.

»Det står skidt til«
Amnesty International er dog langt fra ene i kritikken. Dui Hua Foundation, der er en amerikansk NGO, som overvåger politiske sager i Kina, ser det samme billede i Kina. For en uge siden kom organisationen Human Rights in China (HRIC) også med deres statusrapport før OL. Konklusionen er den samme. Det står skidt til med menneskerettighederne i Kina.

Og ifølge HRIC bliver det værre, jo tættere vi kommer på OL. Politiet og sikkerhedsvæsenet har optrappet deres kampagne mod det, de ser som modstanderne af et fredeligt OL.

Hvem er det så?

Det er for eksempel Huang Qi, der formelt blev arresteret den 18. juli. Efter at politiet havde tilbageholdt ham i 38 dage. Han er sigtet for »ulovlig besiddelse af statshemmeligheder«. Politiet har ikke uddybet sigtelsen.

Men inden han blev arresteret, havde han forsøgt at afsløre den korruption, der var skyld i at så mange dårligt byggede skoler faldt sammen under jordskælvet i Sichuan.

Politiet og sikkerhedsstyrkerne forsøger også at skræmme åbenmundede kinesere fra at tale med udlændinge og den udenlandske presse. Den 20. juli blev menneskerets-advokaten Zheng Enchong afhørt i otte timer. Ifølge HRIC ved han ikke, hvorfor han blev afhørt. Men han tror, at det var fordi han havde svaret på spørgsmål fra udenlandske journalister, der interviewede ham om Tibet.

En anden er Ye Guozhou. Han fik fire års fængsel, og skulle egentlig have været løsladt for få dage siden. Han blev fængslet i 2004, fordi han søgte om tilladelse til at lave en demonstration med 10.000 deltagere. Han ville protestere mod de mange sager over hele Kina, hvor korrupte embedsmænd og byggeselskaber får smidt almindelige mennesker ud af deres huse, for at bygge nye ejendomme på deres grunde. Men politiet har ikke løsladt ham. Og de vil ikke fortælle familien, hvorfor han stadig er fængslet.

Tal mere om rettigheder
Da Kina i 2001 vandt konkurrencen om at holde OL i 2008, sagde Jacques Rogge, der er præsident for den Internationale Olympiske Komite, at legene ville forbedre menneskerettighederne i Kina.

Det er altså ikke sket, ifølge kritikerne. Derfor opfordrer Amnesty International politikerne til at blive ved med at tale om menneskerettigheder, når de mødes med kinesiske kolleger.

»De skal fortsætte med at kritisere myndighederne tydeligt, markant og konsekvent,« siger Joakim Lundström, der ikke mener, at en boykot ville hjælpe på situationen. Det ville derimod skabe en folkelig opbakning for det kinesiske styre.

»Den måde, hvor vi får mest kritik igennem på, er ved at kommunikere til myndighederne, hvor utilfredse vi er,« siger Joakim Lundström.

Amnesty International har ikke tilladelse til at have kontor i Kina. Organisationen har researchere i London og Hong Kong, der indsamler oplysninger fra forskellige kilder, som for eksempel kontakter inde i Kina.