Og hvad fandt Trump så på i nat?

Det var Republikanernes anden TV-debat, og det var Donald Trump hele tiden. Debatten fødte en ny stjerne og dræbte en gammel – og Donald Trump var i centrum af begge dele.

Donald Trump wants you! Natten mellem onsdag og torsdag dansk tid var de republikanske præsidentkandidater atter i infight – og Donald Trump tog igen rampelyset. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad fandt Republikanerne så på, da de mødtes til deres andet politiske stævnemøde på TV?

Der var engang, hvor resultaterne af den slags debatter var noget så palæolitisk som politik, men nu handler det om Donald Trump. Nu handler det om, hvordan Donald Trump angriber de andre, og hvordan de forsvarer sig, og hvordan de skyder igen, og han skyder dem ned, og bagefter bliver pointene fordelt efter, hvordan parterne tacklede hinandens tacklerier.

Så lad os bare få det overstået.

Donald Trump var natten mellem onsdag og torsdag dansk tid igen hovedpersonen, da de republikanske præsidentkandidater for anden gang mødtes til TV-debat, denne gang på CNN. Og han var lige præcis god nok til at blive ved med at være Donald Trump. Han gav sine vælgere de proteinløse slaglinjer, som de kom efter.

Han ville igen bygge en mur til Mexico og smide 11 mio. illegale migranter ud, han gjorde en dyd ud af ikke at kunne huske arabiske navne, og han skældte ud på de andre kandidater, fordi de somme tider talte spansk.

Når hans tilhængere hører den slags, forveksler de larm og løsninger, og når de hører hans fornærmelser, tror de, at de hører uforfærdethed i stedet for højrøstethed.

Som f.eks. da senator Rand Paul skosede Trump for hans personangreb på modkandidaterne, og Trump svarede: »Jeg har ikke angrebet dit udseende, selv om der er rigeligt med materiale at arbejde med.«

Eller da han beskyldte senator Marco Rubio for at være doven og skulke fra Senatet eller Carly Fiorina for at have været en katastrofal direktør for Hewlett-Packard.

Den slags fører ingen steder hen, men det er ikke desto mindre den proces, den dynamik, som skal finde en republikansk kandidat til verdens mægtigste embede – og de to store historier fra debatten skal vurderes på den baggrund. Den ene historie var en ny stjernes fødsel, den anden historie var en gammel stjernes død, og begge historier med Trump i centrum.

Og for at tage den døde eller døende stjerne. Barbara Bush havde advaret sin søn, Jeb Bush, og fortalt ham, at han ikke skulle stille op– og hun var klogere end ham.

I debatten lignede han mere og mere en Carl Holst, en mand som havde ry for at være en stor mand på hjemmebane, men som i det nationale rampelys får en Velo Solex til at virke kvik.

»En elendig præsident«

For få måneder siden blev han hyldet som det sikre kort, men Trump får ham til at virke som et skvat. F.eks. da Bush forsøgte at spille konekortet. Hans kone er mexicaner, Trump har fornærmet mexicanere, og Trump skulle undskylde over for hans kone. Nej, sagde Trump, han ville ikke undskylde, og så lod Jeb Bush det falde. Som en Twitter-kommentator spydigt skrev: »Jeb: Sig undskyld til min kone. Trump: Nej. Jeb: OK.«

Jeb Bush ville føre den samme udenrigspolitik som sin bror, George W. Bush, sagde han, og han ville ansætte broderens rådgivere.

»Han var en elendig præsident,« sagde Trump.

»Jeg ved én ting med sikkerhed. Min bror sørgede for, at vi var i sikkerhed,« hylede Bush.

»Jeg ved ikke med dig. Men føler du dig mere sikker i dag,« replicerede Trump, og stribevis af medier kørte efter debatten historier om, hvordan Bush-årene var alt andet end sikre.

Bush lider også under et angreb, som Trump lancerede i sidste måned. Her beskyldte han Bush for at være »lavenergikandidaten,« og det er i dag svært at høre Bushs monotone stemmeføring uden at tænke på våde cornflakes og en flad sodavand. Da Bush natten til torsdag for én gang skyld var rap i replikken, svarede Trump: »Har du fået mere energi?«

Bortset fra et flystyrt, hvor alle de andre kandidater styrter ned, er det svært at se et scenarie, hvor Jeb Bush kan vende tilbage i teten for primærvalgkampen.

Carly Fiorina er derimod en kvinde på vej den anden vej, og de fleste amerikanske analytikere hæftede sig ved hendes superpunch mod Donald Trump.

Trump kritiserede i forrige uge hendes udseende. »Se på hendes ansigt? Kan I forestille jer, at nogen vil stemme på det ansigt,« sagde Trump. Ordstyreren bad hende kommentere på det, og hendes svar var underspillet og perfekt: »Jeg tror, at kvinder over hele Amerika klart og tydeligt hørte, hvad Trump sagde.«

Trump kunne ikke andet end at nikke anerkendende til hendes svar. I et stort stræk af debatten dominerede hun mandsfeltet omkring sig og afbrød dem alle efter forgodsbefindende, og hun kom ud af debatten som den største udenrigspolitiske høg, der i det mindste lød som om, at hun kunne sætte Iran og Putin på plads.

Hvor det alt sammen efterlader os?

Formentlig ikke meget anderledes end før debatten. Carly Fiorina vil rykke op, andre vil rykke ned, og Donald Trump vil forblive i spidsen. Han er for amerikansk politik, hvad showbrydere er for sport. Det er bulder og brag og har ikke en pind med sport at gøre – men nok mennesker forveksler de to størrelser.

Endnu.