Officielt: EU-Kommissionen foreslår visumfrihed til Tyrkiet og tvungne asylkvoter

Det er en sprængfarlig pakke med hele tre kontroversielle forslag, som EU-Kommissionen har præsenteret onsdag. Forslagene vil både vække dansk glæde og bekymring.

GREECE-MACEDONIA-EUROPE-MIGRANTS
Foto: TOBIAS SCHWARZ

BRUXELLES: Den danske regering får den ønskede mulighed for at forlænge grænsekontrollen med yderligere et halvt år, men samtidig må den også se, at EU-Kommissionen ikke umiddelbart har lyttet til de danske bekymringer omkring tvungne asylkvoter i forslaget til et nyt asylsystem.

I et tredje kontroversielt forslag anbefales desuden visumfrihed for tyrkiske statsborgere på kortere rejser op til 90 dages varighed til EU.

Det sker, efter at Tyrkiet nu kun mangler at opfylde fem af de i alt 72 krav, der er for at få visumfrihed. Tyrkiet har sagt, at landet vil opfylde samtlige krav inden udgangen af juni, og sker det, så bør landet også have visumfrihed, mener EU-Kommissionen.

Det er imidlertid op til EU-landene og Europa-Parlamentet at godkende det, og begge steder er der en betydelig skepsis.

EU-landene skal godkende det med kvalificeret flertal i Ministerrådet, mens Europa-Parlamentet skal godkende det med simpelt flertal.

Tyrkisk ultimatum

Det er en klar del af den store flygtningeaftale med Tyrkiet, at landet skal have visumfrihed ved udgangen af juni, hvis ellers landet lever op til samtlige krav, og Tyrkiet har understreget i stærke vendinger, at flygtningeaftalen falder til jorden, hvis EU ikke lever op til sit løfte.

Med andre ord vil strømmen og flygtninge og migranter igen stige voldsomt, hvis ikke Tyrkiet får sin visumfrihed, og den trussel kan i sidste ende få både EU-landene og Europa-Parlamentet til at godkende visumfriheden. Flere store grupper i Europa-Parlamentet meldte dog med det samme kritisk ud onsdag.

Visumfriheden kan meget vel blive med nye skærpede krav til, hvor hurtigt visumfrihed kan suspenderes, hvis det fx fører til en markant stigning i antallet af tyrkiske statsborgere, der søger asyl i EU. De seneste år har relativt få tyrkere søgt asyl i EU, og andelen, der får asyl, er yderst beskeden. I Danmark fik 0 tyrkiske statsborgere asyl i 2014, der er det seneste år, som Udlændingestyrelsen har opgjort tal for.

For både EU-landene og Europa-Parlamentet er visumfrihed nu et reelt forslag, som de skal forholde sig til. Meget snart.

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) har understreget, at Tyrkiet skal leve op til samtlige 72 krav, men at regeringens politik ellers er, at lande, der lever op til kravene, også skal have visumfrihed, som blandt andet giver handelsmæssige fordele.

Grænsekontrol kan forlænges et halvt år

Rigtig glad er regeringen til gengæld for forslaget, der giver fem lande, herunder Danmark, mulighed for at forlænge den midlertidige grænsekontrol med et halvt år.

Officielt begrundes forslaget med, at der fortsat er “alvorlige mangler” i den græske kontrol med Schengens ydre grænse, og derfor er det nødvendigt med den ekstraordinære lange interne grænsekontrol i Schengen, som ellers strider imod hele idéen med Schengen-området. Det er fortsat EU-Kommissionens forhåbning, at al intern grænsekontrol kan være afsluttet ved årets udgang.

Dansk bekymring over asylkvoter

Til gengæld vil regeringen være mindre begejstret for EU-Kommissionens forslag om et nyt asylsystem. Forslaget lægger op til en reform af det såkaldte Dublin-system, som kan sætte den danske regering i et stort dilemma.

Den danske regering er nemlig meget glad for at være med i Dublin-systemet i dag. Ja, hvis Danmark kommer til at stå udenfor Dublin, kan landet ligefrem blive en »asylmagnet«, som udlændingeminister Inger Støjberg (V) har formuleret det.

Problemet er, at forslaget vil tilføje en tvungen fordeling af asylansøgere mellem EU-landene, når et eller flere lande overbelastes - de såkaldte »asylkvoter«, der allerede har skabt masser af ballade mellem EU-landene.

Danmark er med i Dublin-systemet gennem en parallelaftale, der tydeligt siger, at Danmark har 30 dage til at acceptere ændringer af systemet eller helt forlade Dublin-samarbejdet. Eller på rekordtid - 90 dage - forsøge at forhandle en ny særaftale på plads, men det kan i praksis næppe lade sig gøre.

Dermed kan dilemmaet komme til at stå mellem at deltage i et nyt Dublin-system med de asylkvoter, som regeringen afviser, eller at forlade Dublin og blive en »asylmagnet« for at bruge regeringens egen formulering.

Tvivl om jura og forslag

EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, sagde ganske vist ved præsentationen af forslaget, at Danmark vil kunne vælge at stå udenfor, og at ændringerne så ikke ville gælde Danmark, men det har EU-Kommissionen tidligere sagt om foreslåede Dublin-ændringer for så senere at ændre forklaring om, hvordan juraen skal tolkes.

I bund og grund handler det om, hvor markante ændringer, der ender med at komme - der venter langvarige og vanskelige forhandlinger - og om de tolkes af EU-Kommissionen på en måde, som udløser det danske dilemma. Men det kan ikke siges med sikkerhed endnu.

Den gode nyhed for den danske regering er dog, at forslaget meget sikkerhed er så kontroversielt, og uenigheden er så stor mellem EU-landene, at det har lange udsigter, før der er enighed om noget, der bare minder om forslaget. Hvis der altså overhovedet kan skabes et kvalificeret flertal blandt EU-landene for en reform af Dublin-systemet.

Betale sig fra at tage asylansøgere

For at få forslaget til at have en levechance, foreslår EU-Kommissionen også, at landene i en kortere periode på 12 måneder ad gangen kan betale sig fra at tage asylansøgere som led i kvotefordelingen. Men det skal være den reelle omkostning per asylansøger og lidt til for at afskrække landene i bare at betale sig fra det. Beløbet foreslås sat til 250.000 euro, eller knap to millioner kroner, per asylansøger, man takker nej til. Eller omkring en milliard kroner per 500 asylansøgere, man afviser.

Tanken om at kunne »betale sig fra« at tage asylansøgere har tidligere været på bordet i EU-Kommissionen, men blev dengang droppet, fordi det var prinpielt usolidarisk. Ved at sætte prisen så højt, mener EU-Kommissionen dog nu, at det vil være en anden form for »solidaritet«.