Østrigs regering får tæsk ved præsidentvalget

Flygtningekrisen presser Østrigs regering, hvis kandidater står til vælgerlussing ved søndagens præsidentvalg.

  44-årige Norbert Hofer fra det højrepopulistiske Frihedsparti (FPÖ) har støtte fra omkring 25 pct.af de østrigske vælgere op til præsidentvalget søndag. Foto: Leonhard Foeger Fold sammen
Læs mere
Foto: LEONHARD FOEGER

BERLIN: Når østrigerne søndag skal stemme ved første runde af præsidentvalget, kan det blive et forvarsel om et grundlæggende politisk stemningsskifte i alpelandet. Meget tyder nemlig på, at vælgerne vil benytte præsidentvalget som anledning til at straffe de to regeringspartier, socialdemokraterne og det konservative østrigske folkeparti.

I stedet for kandidaterne fra de etablerede partier foretrækker de østrigske vælgere nemlig alternative kandidater som eksempelvis den grønne Alexander Van der Bellen, den uafhængige jurist Irmgard Griss og ikke mindst den 44-årige Norbert Hofer fra det højrepopulistiske Frihedspart (FPÖ), der aktuelt støttes af omtrent 25 pct. af vælgerne.

Hvis hverken den konservative præsidentkandidat, Andreas Khol, eller hans socialdemokratiske rival, Rudolf Hundstorfer, klarer sig videre til valgets anden runde 22. maj, vil det være første gang siden Anden Verdenskrigs afslutning, at ingen af partierne stiller med en præsidentkandidat.

»Østrig har været ekstraordinært stabil i politisk forstand i lang tid. Nu kommer der en fase med meget lidt politisk stabilitet,« siger den østrigske politolog Anton Pelinka til Washington Post.

Ydmygelsen af de etablerede partier vil først og fremmest være en triumf for de østrigske højrepopulister i Frihedspartiet, der under ledelse af partichefen Heinz-Christian Strache i øjeblikket optræder med styrke og selvtillid i Østrig, hvor flygtningekrisen er det altoverskyggende tema.

Omtrent 700.000 flygtninge og migranter rejste sidste år gennem Østrig for at nå frem til primært Tyskland og Sverige. Omtrent 90.000 asylansøgere er blevet i Østrig.

Hvor regeringen i Wien i løbet af efteråret hørte til den tyske kanslers mest loyale støtter, har indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner og den socialdemokratiske kansler Werner Faymann i den senere tid skabt irritation i Berlin med en række hårde asylstramninger, midlertidige grænselukninger og ikke mindst beslutningen om at indføre en øvre grænse for optaget af asylansøgere.

Frihedspartiet på vej tilbage

Aktuelle meningsmålinger viser imidlertid, at regeringens stramninger ikke har overbevist de ca. 30 pct. af de østrigske vælgere, der fortsat har større tiltro til FPÖ som forvaltere af de østrigske grænser. Hvis Frihedspartiet kan holde fast i vælgerne frem til næste valg i 2018, vil partiet sandsynligvis få del i regeringsmagten. Sidst partiet deltog i en regering var i perioden 2000-2006, hvilket dengang udløste politiske sanktioner fra EU.

Vinderen af valgets anden runde i maj afløser socialdemokraten Heinz Fischer, som har været præsident siden 2004. Selv om FPÖ-kandidaten Norbert Hofer vil få det svært i en eventuel anden runde i maj, vil en sejr ved søndagens valg vidne om skiftende politiske vinde i alpelandet.