Østrigs leder møder EU-kritik med knusende ro

Grækerne vil ikke have besøg af Johanna Mikl-Leitner, men det bekymrer ikke Østrigs koldblodige indenrigsminister, der er spydspidsen i et blussende oprør mod Berlin og Bruxelles

»Hvis Grækenland ikke er i stand til sikre EUs ydre grænser, er vi nødt til at spørge, om Schengen-grænsen stadig kan være der«, sagde Mikl-Leitner torsdag. Foto: Bart Maat Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Egentlig var hun på vej til Grækenland. For at forklare Østrigs beslutning om at sætte en prop i flygtningestrømmen, der løber fra Grækenland via Balkan til det lille alpeland, der næst efter Sverige sidste år tog flere asylansøgere pr. indbygger end noget andet EU-land.

Men i disse tider er det småt med den græske gæstfrihed, når det gælder officielle repræsentanter fra den østrigske regeringer. Fredag i sidste uge lød det utvetydige budskab fra den græske regering til Østrigs indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner: Bliv hjemme, du er ikke velkommen.

Stemningen i Europa er ganske enkelt elendig, og det mærker man især i Wien, hvor Johanna Mikl-Leitner til både tysk og græsk fortørnelse er blevet bannerfører for en ny alliance af central- og østeuropæiske lande, der i åben trods modsætter sig Bruxelles’ og Berlins angiveligt urealistiske forventninger om en europæisk kvotefordeling af flygtninge, såvel som Athens manglende evne til at hindre menneskesmuglernes både i at aflevere tusinder af nye flygtninge på de græske kyster.

»Vi er nødt til at reducere migrationsstrømmene, for flygtningespørgsmålet kan blive et spørgsmål om overlevelse for EU«, lød forklaringen fra Johanna Mikl-Leitner efter den omstridte konference i Wien sidste uge, hvor Østrig i en alliance med en række vestbalkanstater besluttede sig for at assistere Makedonien med at lukke landets grænser til Grækenland. Dagen efter hjemkaldte Grækenland sin ambassadør fra Wien til konsultationer i Athen, mens EU-kommissær Dimitris Avramopoulos advarede om beslutningens potentielt katastrofale konsekvenser for Schengen-samarbejdet.

Koldblodig problemknuser

Frygten for en diplomatiske koldfront mellem EU-staterne synes dog ikke at bekymre 52-årige Johanna Mikl-Leitner, der i løbet af sin politiske karriere har opbygget et ry som koldblodig problemknuser og ikke lader sig kyse af udsigterne til åben konflikt med politiske modstandere.

Efter en karriere i forlagsbranchen og i lokale handelskamre fik den økonomiuddannede Mikl-Leitner i 1995 ansættelse som marketingschef i delstatens afdeling af det østrigske folkeparti ÖVP. Derefter gik det stærkt. Tre år efter blev Mikl-Leitner udpeget til forretningsfører for ÖVP i Niederösterreich og hun var i en årrække aktiv i delstatsregeringen. I 2011 levnede en ministerrokade pludselig plads til den talentfulde delstatspolitiker, der blev udpeget som ny indenrigsminister i den store koalition mellem Østrigs socialdemokrater og det konservative ÖVP.

Siden har Mikl-Leitner først og fremmest gjort sig bemærket med en kontant kurs over for flygtninge og indvandrere. Da en gruppe pakistanske asylansøgere i 2013 besatte Serviterklosteret i Wien, beordrede Mikl-Leitner omgående en politirazzia for at sætte en stopper for aktionen. Kort efter blev flere af de protesterende flygtninge sat på et fly til Pakistan.

Den hårdhændede håndtering udløste stærk kritik fra den østrigske venstrefløj, men Mikl-Leitner afviste at have handlet overilet. »Alt andet ville have været embedsmisbrug«, udtalte den omstridte indenrigsminister dengang til østrigske medier.

Knusende ro

Heller ikke den græske afvisning har fået Mikl-Leitner til at miste modet. En talsmand for den østrigske regering har meddelt, at indenrigsminister vil være klar til at rejse til Grækenland på et senere tidspunkt, hvis der skulle indfinde sit et stemningsskifte i Athen. Hvis ikke Grækenland gør noget drastisk for at forbedre grænsekontrollen, er Østrig under alle omstændigheder klar til at gentegne Schengen-aftalen. Sådan lyder truslen i hvert fald fra indenrigsministeren.

»Hvis Grækenland ikke er i stand til sikre EUs ydre grænser, er vi nødt til at spørge, om Schengen-grænsen stadig kan være der«, sagde Mikl-Leitner efter et møde med sin græske ministerkollega efter topmødet for EUs indenrigsminister i Bruxelles torsdag. Den slags beske svirp med pisken er en specialitet for Johanna Mikl-Leitner, der stammer fra den Østrigs største forbundsstat Niederösterreich, der regnes for en af alpelandets mest konservative regioner.

Noget tyder dog på, at Johanna Mikl-Leitner får brug for sin berømte hårdhed og taktiske snilde, når hun i den kommende tid skal forsvare den østrigske beslutning om at indføre et daglig loft på 80 asylansøgere. Kritikere anklager Østrigs nationale enegang for at tilsidesætte de internationale konventioner. Særligt i Bruxelles, hvor EU-kommissionen for nylig har talt med store bogstaver i retning af Wien, kan Mikl-Leitner vente modstand.

I et brev til EUs græske migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, ser indenrigsministeren indtil videre ud til at tage kritikken med knusende ro. »Eftersom den europæiske løsning endnu ikke er tilvejebragt, gennemfører Østrig de nødvendige tiltag for at imødegå migrationsstrømmen og for at bekæmpe det uforholdsmæssigt store tryk på vores asylsystem. Naturligvis foregår det inden for rettens rammer«, skriver Mikl-Leitner.