Østrigs kovending om flygtninge provokerer Berlin

På mindre end et halvt år er Østrig gået fra åbne arme til stort set lukkede grænser. Tyskland ser det østrigske holdningsskifte som et anslag mod Merkels planer om europæiske løsninger på flygtningekrisen.

Østrig er i færd med at stramme sin grænsekontrol for at dæmme op for de mange flygtninge, der søger mod landet. Samtidig vil landet begrænse antallet af asylansøgere til 80 om dagen. Samtidig vil man dog trods tysk vrede lade 3.200 slippe gennem grænsekontrollen og videre mod Tyskland. ?Foto: Christian Bruna / EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Da ministerpræsident Viktor Orbán i september sidste år tog hårdhændede midler i brug for at regulere flygtningestrømmen i Ungarn, blev han øjeblikkeligt mødt med en uforsonlig og skarp kritik fra Wien.

»At sætte flygtninge på tog og bilde dem ind, at de kører andre steder hen, vækker mindelser om de mørkeste tider på vores kontinent«, sagde Østrigs socialdemokratiske forbundskansler Werner Faymann i et interview med Spiegel og bebrejdede Orbán for at føre en »bevidst afskrækkelsespolitik«.

Mindre end seks måneder senere er den østrigske virkelighed nærmere Budapest end Berlin. Som det seneste er Østrig på en omstridt konference i Wien blevet enig med en række stater på Vestbalkan om at stille soldater til rådighed for Makedonien, så man effektivt kan dæmme op for illegale flygtninge på Balkanruten fra Grækenland. Derudover vil landene harmonisere kriterierne for at afvise flygtninge.

Konferencen i Wien har gjort den østrigske kansler til en upopulær herre i flere europæiske hovedstæder. Både græske og tyske politikere er rødglødende over manglende invitationer til konferencen. Torsdag hjemkaldte Grækenland sin ambassadør i Østrig, mens Berlin rettede skarp kritik af den østrigske arrogance. »Det kan ikke være rigtigt, at en stat bliver udelukket, når det handler om ting, der også påvirker den,« lød den bitre besked til Wien fra en talsmand i det tyske udenrigsministerium.

Hos den østrigske kansler er der ingen tegn på fortrydelse. Officielt holder Faymann tværtimod fast i, at de nationale tiltag og aftalen med balkanlandene om at styrke bevogtningen af den makedonske grænse optimalt set skal fungere som smøremiddel på vejen mod en europæisk løsning. »De fleste af flygtningene er økonomiske flygtninge«, siger den østrigske indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, ifølge radiostationen Deutschlandfunk. »Vi ønsker at udløse en kædereaktion af fornuft,« lyder det fra ministeren.

Østrigske skridt

Konferencen i Wien er blot det seneste led i en række østrigske tiltag, som har provokeret både Berlin og Bruxelles.

I 2015 søgte 90.000 mennesker om asyl i landet med et befolkningstal på 8,7 mio. Dermed var Østrig blandt de lande, der tog flest asylansøgere pr. indbyggertal i 2015. For nylig har Østrig derfor lagt sig fast at begrænse det daglige asylansøgerantal til 80, og derudover vil man trods tysk vrede dagligt tillade 3.200 flygtninge og migranter at rejse gennem landet på vej til Tyskland.

I Berlin er irritationen over Østrigs nationale enegang enorm. I den tyske regering føler man sig forrådt af den tidligere alliancepartner og ser den østrigske regerings kursskifte som et angreb på tyske ønsker om en europæisk løsning, der blandt andet indebærer en kvotefordeling af flygtninge mellem de europæiske lande. »Når andre tror, at de kan læsse yderligere byrder af på Tyskland, vil vi ikke kunne klare det på længere sigt«, siger den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière i TV-programmet Bericht aus Berlin, hvor han kritiserede Østrigs beslutning om at sende asylansøgere videre mod Tyskland.

I Wien er man imidlertid træt af modstridende meldinger fra storebroren i nord. På den ene side ønsker Tyskland at bevare de åbne grænser. På den anden side opfordrer tyske politikere Østrig til at mindske antallet af flygtninge, der rejser gennem alpelandet til Tyskland. For den østrigske kansler Faymann er det derfor indlysende, at andre europæiske regeringer – nærmere betegnet Tyskland – »med blik for realiteterne« før eller siden må følge det østrigske eksempel og træffe alvorlige beslutninger.

»Det har vi gjort, og jeg tror, at vi har taget skridt, som Tyskland også vil tage. Jeg er ret sikker på, at vi snart er i samklang igen,« siger kansler Werner Faymann til avisen Kurier. Den slags udtalelser vil ikke gøre ham mere populær i Berlin.