Den østrigske by Braunau er kendt for én ting.

Spørger man hvilken som helst person i Østrig, hvad de ved om den nordlige by, vil de svare, at det er byen, hvor Adolf Hitler er født.

Og det har efterladt lokalbefolkningen og den østrigske regering med et tilbagevendende spørgsmål om, hvad der skal gøres ved det gamle, gule treetagers hus, som udefra ligner en hvilken som helst anden bygning, men som er huset, hvor Adolf Hitler blev født 20. april 1889.

Husets 800 kvadratmeter har stået tomme siden 2011. Men sidste år besluttede den østrigske regering sig for at lave det om til en politistation og på den måde »neutralisere« bygningens historie, så den ikke bliver et pilgrimssted for nynazister i fremtiden.

Og hvordan neutraliserer man Hitlers fødested? Østrigske embedsmænd har foreslået, at man flytter bygningens mindesten til Wien. Stenen blev sat op på Hitlers 100-års fødselsdag som en advarselserindring mod fascismen.

Derudover har en konkurrence blandt arkitekter på tværs af Europa udpeget en arkitektvirksomhed til at designe, hvordan en ny politistation i Braunau skal se ud. Byggeprojektet sættes i gang inden længe, men forslaget om mindestenen blev derimod stemt ned af byrådet i Braunau.

»For fred, frihed og demokrati. Aldrig mere fascisme,« står skrevet på mindestenen, som er placeret foran huset, hvor Adolf Hitler blev født. Stenen blev placeret foran huset 100 år efter Hitlers fødsel til advarsel om, hvilken fare fascisme kan medføre. Nu har embedsmænd foreslået at flytte mindestenen til Wien for at »neutralisere« Hitlers fødested.
»For fred, frihed og demokrati. Aldrig mere fascisme,« står skrevet på mindestenen, som er placeret foran huset, hvor Adolf Hitler blev født. Stenen blev placeret foran huset 100 år efter Hitlers fødsel til advarsel om, hvilken fare fascisme kan medføre. Nu har embedsmænd foreslået at flytte mindestenen til Wien for at »neutralisere« Hitlers fødested. ANDREAS GEBERT

Utilfredshed blandt lokale

Men det er ikke alle i lokalbefolkningen, som er glade for regeringens beslutning, fortæller byens viceborgmester fra Frihedspartiet og tidligere politibetjent, Hubert Esterbauer, til Politico. Han mener, at beslutningen om at lave huset om til en politistation bliver taget for langt væk fra de mennesker, det berører:

»Stod beslutningen til lokalbefolkningen i Braunau, var det ikke politifolk, som skulle rykke ind i huset. Det havde været bedre, hvis huset blev lavet om til en hjælpeorganisation. Men de, som træffer beslutningen, sidder langt væk og har ikke en fornemmelse af, hvad lokalbefolkningen vil.«

En tidligere historielærer og rektoren ved det lokale gymnasium, Florian Kotanko, hæfter sig mere ved, at man vil »neutralisere« Hitlers fødested. Han synes, at det er et forkert valg at forsøge at nedtone husets historie.

»De bliver nødt til at vise, hvad der faktisk skete i huset, og hvilket forhold der er mellem Hitler og Braunau og omvendt,« fortæller han til Politico.

Neutralisering af Hitler i Østrig

Den østrigske regerings ønske om at »neutralisere« huset rejser et andet vanskeligt spørgsmål om, hvorvidt landet har erkendt sin fortid.

Årtier efter Anden Verdenskrig var Østrigs officielle holdning, at det var det første offer for nazistregimet – et synspunkt, der ignorerede det faktum, at mange østrigere bød det tyske rige velkommen og tjente i den tyske hær. I dag er tilgangen anderledes. Og derfor har kritikere advaret om, at »neutralisering« af huset kan sende et forkert signal om Østrigs vilje til at engagere sig i dets historie.

»Hitlers fødested er naturligvis et symbol på alt, hvad der er relateret til Hitler. Hvis man ændrer det, skal det gøres på en måde, som gør folk bevidste om, hvad det var engang, og hvad det er i dag. Man bliver nødt til at gøre klart, hvad det har betydet, at en mand ved navn Adolf Hitler blev født i bygningen, og hvorfor det betyder noget,« siger Ruth Wodak, ekspert i højreekstrem retorik ved universitetet i Wien, til Politico.