Østlande presser EU om Ukraine

Ti østlande mødes mandag i Bruxelles for at lægge pres på EU om Ukraine. Kroatien beder om det, EU ikke kan give - og slet ikke nu: Løfte om EU-medlemskab til det opløsningstruede land, der pludselig er blevet EUs ansvar.

Foto: BULENT KILIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KROATIEN: Nu hvor Ukraine er gået fra krise over revolution og nu med truende opløsning, må EU tage situationen alvorligt og formulere en strategi for hvad man faktisk vil gøre ikke kun med de nødvendige men kortsigtede ad-hoc løsninger. At sikre en redningsplan for landets økonomi og senere, efter valget i maj, indgå en handels- og associeringsaftale med landet er ikke nok, siger Kroatiens vicepremierminister, indenrigsminister Ranko Ostojic i et interview med Berlingske.

»EU må tilbyde et EU-medlemskab. Perspektivet i et EU-medlemskab er enormt vigtigt, og en dato er ikke afgørende. Men se på mit eget land og den region, mit land er en del af: Et EU-perspektiv er en stabiliserende faktor. En enorm kraft, og jeg er ikke i tvivl om, at vi skylder det til Ukraine,« siger han.

På mandag vil det såkaldte Salzburg Forum, en uformel kreds af 10 østlige EU-lande med Østrig og Polen som anførere bruge et justits- og indenrigsministermødet i Bruxelles som anledning til et møde om Ukraine.Ranko Ostojic tør ikke sige hvad konklusionerne vil være på konklusionerne Salzburg-landenes drøftelser.

»Men det er klart, at vi presser på. Første prioritet er at Ukraine får et klart og samlet budskab fra EU om hvad EU faktisk mener, at deres fremtid skal være. Det er ikke klart nu, og det har det ikke været hidtil,« siger han.

Ukraine er en sag for EU's udenrigsministre at håndtere, men Salzburg landene træder sammen, fordi indenrigs- og justitsministermødet er den først givne lejlighed for dem til at koordinere og drøfte situationen i Ukraine. Det er en mulighed for at markere over for resten af EU, at de østlige EU-lande har forventninger til resten af Den Europæiske Union.

Bør Ukraine tilbydes EU-medlemskab?

»Absolut.«

Forventer du at Salzburg Forumet vil foreslå EU-medlemskab til Ukraine?

»Vi vil diskutere ideer til, hvordan EU-landene kan gøre mest for Ukraine. Vi følger situationen meget tæt.«

Du foreslår EU-medlemskab, men vil de ti lande også foreslå det?

»Jeg vil ikke foregribe konklusioner, men vi vil helt bestemt forberede en fælles position på, hvad vi kan gøre med resten af EU go forberede reaktioner på udviklingen i Ukraine.«

Bliver der en erklæring efter jeres møde?

»Det er et uformelt forum, og det bliver et møde i marginen af et andet møde. Men man kan forvente, at de ti lande vil drøfte en fælles position på, hvad EU kan gøre i forhold til Ukraine.«

Salzburg forumet består af Polen, Slovenien, Kroatien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig. Uanset om de foreslår EU-medlemskab eller ej, så sætter deres møde EU's tilgang til Ukraine i de seneste år i perspektiv.

Hvis man måler det hidtidige EU-engagement til Ukraine i forhold til forhandlingerne om en handels- og associerngsaftale på en skala der går fra helhjertet over halvhjertet til ligegyldig, fordeler de 28 EU-lande sig pænt over det hele. Og uden at det var formuleret i erklæringer, var der en accept af, at Ukraine tilhørte Ruslands interessesfære.

Og her ligger problemet nu, hvor EU efter at aftalen med Ukraine faldt på gulvet i november, en krise blev til revolution og opløsning nu truer: Der er heftig ad-hoc aktivitet i forhold til begivenheder i Kiev og på Krim, der er enighed om fordømmelser af vold og kraftige opfordringer til respekt for Ukraines territorielle integritet. Men selv om EUs udenrigschef Catherine Ashton har gået arm i arm med oppositionslederne på Uafhængighedspladsen i Kiev, har der reelt ikke været et samlet EU-fodslag om hvad EU vil med Ukraine.

For en måned siden erklærede EUs udvidelseskommissær Stefan Füle på sikkerhedskonferencen i München, at EU måtte give Ukraine et medlemskabsperspektiv. Det blev modtaget positivt på EUs østflanke, men samlet set kom Füle skrammet og bulet fra forslaget: Hans egen chef, EU- kommissionsformand José Manuel Barroso, hev i land, mens en række vestlige medlemslande fandt forslaget utidigt.

Netop nu, hvor situationen er flydende i Ukraine og hvor EU sammen med USA samtidig skal forsøge at redde landets bankerottruede økonomi, vil et forslag om EU-medlemsskab hverken være det vigtigste eller det bedst timede budskab. Rusland er en af nøglerne til en løsning af situationen, og hverken ud fra et sikkerhedspolitisk eller et økonomisk perspektiv vil et (lige nu usandsynligt) samlet EU-forslag om medlemskab til Ukraine gøre det lettere at håndtere landets store, dominerende nabo.

Der vil næppe opstå et kæmpe slagsmål om muligt EU-medlemskab til Ukraine lige nu, for sagen er ved at udvikle sig så alvorligt, at andre ting naturligt kommer først. Men Salzburg-landene rammer alligevel et ømt punkt med deres insisteren på en mere samlet EU-tilgang til Ukraine.

Da Ukraines nu afsatte præsident Viktor Janukovitj vendte handels- og associeringsaftalen med EU ryggen i november og i stedet indgik en aftale med Rusland om et lå på 15 mia. dollar samt 30 procent rabat på køb af Russisk gas, var Ukraines håbløse økonomi Ruslands ansvar. Med revolutionen kan Ukraines overgangsregering ikke regne med Ruslands støtte og er i stedet afhængig af Vesten. USA og Polen tilbyder hurtige lån, mens EU kommer til at spille en hovedrolle i at støtte Ukraine til en langsigtet aftale om redningen af økonomien med IMF. I alt vurderes behovet for økonomisk støtte til landet på omkring 35 milliarder euro i 2014 og 2015.

Ideelt set kan Rusland spille en rolle i en rekonstruktion af Ukraines økonomi, men som den tidligere ukrainske topdiplomat Vasyl Filipchuk forleden påpegede over for Berlingske, peger den aktuelle udvikling ikke på russisk bistand til Ukraine. Balancen er rykket, og det værste perspektiv, som Bruxelles forstået som både EU og NATO for enhver pris vil undgå, er at ende i åben konflikt med Rusland, som ikke kun er væsentlig for Ukraine, men som også er uundværlig i spillet om Afghanistan, Syrien og Iran, som er højinteresser for Bruxelles.

Ranko Ostojic mener at et signal om EU-medlemskab til Ukraine kan balanceres igennem i forholdet til Rusland.

»Det er ikke en kamp mellem EU og Rusland. EU må vise at vi ikke konkurrerer med Rusland, men vi må også sende et signal til Ukraine om at de kan få en fremtid i EU. Det betyder ikke, at Ukraine skal afbryde sin historiske relation til Rusland og de handelsmæssige bånd.«

EU har pludselig fået et langt større ansvar for Ukraine end før. Men EU har ikke en fælles tilgang. Der er lande, der aldrig har været engagerede, og der er lande, der er meget engagerede...

»Ja, og der er behov for en samlet EU-policy, og der er ikke plads til at være selvisk. EU må forberede en fælles og klar tilgang. EU er altid vældig god til at håndtere kriser langt fra vores grænser. Se på Syrien og andre steder. Men nu, hvor der er tale om en krise i Europa, på EU's grænser, er vi udfordrede. Reaktionen må være hurtigere, og der er ingen undskyldning. Det her kan eskalere uden en hurtig reaktion fra EU.«

Er en del af problemet, at nogle EU-lande foretrækker at investere politisk og økonomisk i de sydlige frem for de østlige partnerskaber?

»Jeg vil ikke acceptere at vigtige sager stilles op som forhindringer for hinanden eller i konkurrence med hinanden. Det handler om hvad der er vigtigt lige nu, og det handler ikke om penge, når jeg siger, at det er nødvendigt at sige, hvad vi vil gøre. En gang imellem må vi må være mindre selviske og forstå, at dette problem (Ukraine, red.) vedrører os alle. Ukraine vedrører ikke kun nogle få EU-lande. Det her handler om vores fælles sikkerhed.«