Østlande kørt over i asylslagsmål

Et stort flertal af EU-landene besluttede tirsdag aften ganske kontroversielt en fordeling af 120.000 flygtninge på trods af indædt modstand fra fire central- og østeuropæiske lande, der stemte imod. Slovakiet vil ikke acceptere beslutningen, og Tjekkiet overvejer et retligt efterspil.

Et lille barn kigger ud af et togvindue i den kroatiske by Tovarnik, hvor migranter og fllygtninge venter på at komme videre ind i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKO DJURICA

BRUXELLES: Det gik overraskende hurtigt, men var til gengæld ganske dramatisk, da et stort flertal af EU-landene tirsdag aften kørte fire central- og østeuropæiske lande over og gennemtrumfede en fordeling af op mod 120.000 flygtninge med kvalificeret flertal.

Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn stemte alle imod - og Finland undlod at stemme - men nu tvinges de fire central- og østeuropæiske lande til at tage del i fordelingen af flygtninge mod deres vilje. Den slags store beslutninger om følsomme spørgsmål som asylpolitik er ikke tidligere gennemtrumfet på den måde, og spørgsmålet er derfor, hvordan den nødvendige tillid mellem landene kan genopbygges.

»Det bevidner, hvor svær en proces, vi har været igennem. Det har været et langt forløb, og nogle vil måske også sige, at det ikke har været det kønneste forløb, men nu er der altså et resultat, og det er jeg meget tilfreds med,« siger Danmarks integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Danmark står uden for fordelingen på grund af retsforbeholdet og går heller ikke generelt ind for flygtningekvoter, men Inger Støjberg fremhæver, at den danske regering frivilligt har tilbudt at tage 1.000 flygtninge fra de kommende registreringscentre i frontlinjelandene Grækenland og Italien. Hun hæfter sig i højere grad ved, at man nu kan komme videre med andre vigtige spørgsmål, end at fire lande er blevet kørt over i processen.

»Jeg synes ikke, at der er andet at sige til det, end at det har været en meget lang proces. Vi har endelig nået et resultat, så kan vi komme videre, og det er i alles interesse,« siger Inger Støjberg.

Tjekkiet og Slovakiet raser

Så positivt ser den tjekkiske indenrigsminister, Milan Chovanec, bestemt ikke på den kontroversielle beslutning. Han sagde efter mødet, at Tjekkiet nu vil overveje et retligt efterspil i forhold til den obligatoriske kvote i fordelingen.

Kort efter mødet sagde Slovakiets premierminister, Robert Fico, så ifølge det tjekkiske nyhedsbureau CTK, at han hellere vil bryde EU-reglerne og trodse beslutningen end at respektere »et diktat fra flertallet, der ikke var i stand til at skabe konsensus i EU.«

Tyskland, der selv forventer så mange som en million asylansøgere i år, har om noget land presset på for en obligatorisk fordeling af flygtninge, og den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, var efterfølgende glad for resultatet, selv om han helst havde set alle lande bakke op om beslutningen.

Han fremhævede dog, at det store centraleuropæiske land Polen havde stemt for, og at Polen dermed stod skulder ved skulder med flertallet og ikke med de øvrige centraleuropæiske lande, som Polen ellers hidtil har holdt en fælles linje med.

»Det har været meget vigtigt, og vi har arbejdet for, at Polen er med. Det er meget vigtigt for solidariteten i Europa, og det er vi vores polske venner meget taknemmelige for,« sagde Thomas de Maizière.

Polske diplomater har da også i ugevis fortalt om det enorme pres, som Tyskland har lagt på landet for at ændre holdning, og det endte altså med at virke.

Store udfordringer venter

I praksis udestår dog en masse elementer, før fordelingen for alvor kan komme i gang. For det første skal Italien og Grækenland have registreringscentre til at fungere, så alle, der ankommer, bliver registreret, og rene økonomiske migranter bliver sendt tilbage. Kun flygtninge fra Syrien, Eritrea og Irak med en god chance for at få asyl vil kunne blive fordelt.

“Nu kan vi komme videre med det, som det virkelig handler om, nemlig at få stoppet tilstrømningen til Europa. Det her er ikke løsningen på det hele. Løsningen er den videre proces, som vi skal i gang med nu med spørgsmål om registrering, tilbagesendelse og hjælp i nærområderne,” siger Inger Støjberg.

Allerede onsdag mødes de 28 EU-landes stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde. Her skal de især finde ud af, hvordan EUs ydre grænser kan styrkes, og hvordan Syriens nabolande kan støttes, så de omkring fire millioner syriske flygtninge, der er i Tyrkiet, Libanon og Jordan, ikke alle sammen sætter kursen mod EU.

Efter tirsdagens gennemtrumfede beslutning kommer det næppe til at gå stille for sig, og der er i den grad noget at tale om.