Østeuropæisk kollaps på vej

De gamle EU-lande er stærkt bekymrede for et økonomisk kollaps i flere af de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa med mulige politiske følger i form af social uro.

Denne tigger på gaden i Budapest er kun en af mange østeuropæere, der mærker finanskrisen kradse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Laszlo Balogh/Reuters

De vesteuropæiske lande kommer snart til at stå over for et alvorligt valg: Hvor meget skal man ofre for egen bekostning for at redde de økonomier i Central- og Østeuropa, der nu er alvorligt truet af den internationale økonomiske recession udløst af finanskrisen.

Mindst fire af de nye EU-lande: Ungarn, Estland, Letland og Litauen befinder sig økonomisk så meget ude i tovene, at en statsbankerot ikke længere kan udelukkes, vurderer internationale kreditvurderingsinstitutter. I de tre baltiske lande er væksten gået i minus med ti procent, og Letlands regering måtte i weekenden som den første af EU-landenes regeringer smide håndklædet i ringen og gå på grund af finanskrisen. I Ungarn frygter man en ny gentagelse af de alvorlige optøjer fra forrige år, hvis regeringen fortsætter med at stramme op på sin finanspolitik.

Uroen breder sig
Der tegner sig et dystert billede, før EUs ekstraordinære topmøde om finanskrisen på søndag, og i går var EUs udenrigsministre ikke i stand til at dæmpe frygten for et kollaps i Central- og Østeuropas økonomier med voldsomme følger for de vesteuropæiske lande, der har tættest økonomisk kontakt østpå; heriblandt Danmark.

På trods af advarsler ønsker de central- og østeuropæiske lande på polsk initiativ stadig at holde deres eget interne topmøde om finanskrisen, før de går ind til det fælles topmøde med de øvrige EU-lande på søndag.

»Det drejer sig om at sikre, at EUs svar på krisen er et svar på vegne af de 27 medlemslande og ikke kun på vegne af enkelte lande,« som den polske finansminister Mikolaj Dowgielewicz udtrykker det.

Blandt de nye medlemslande er der en tydelig frygt for efterhånden at blive skubbet ud af de gamle store medlemslande: Tyskland, Frankrig og Storbritannien har sat sig i førersadlen for at lede Europa ud af krisen. De store EU-lande holdt derfor også deres eget topmøde i Berlin søndag for at drøfte den europæiske taktik over for USA forud for det verdensøkonomiske topmøde i London i begyndelsen af april.

»Gamle Europa« advarer
På den anden side bliver markedskræfternes tillid eller den interne solidaritet i det europæiske samarbejde heller ikke styrket ved, at de nye medlemslande nu begynder at holde egne separate møder og dermed »udstiller« sig selv, lyder advarslen fra det »gamle Europa.«

Den finske udenrigsminister Alexander Stubb advarede i går om, at der var ved at gå inflation i antallet af topmøder, der blev holdt om finanskrisen. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) opfordrede også til, at diskussionen om finanskrise holdes blandt alle 27 medlemslande.

Den mulighed opstår så på søndag og efterfølgende tre uger senere på EUs normale forårsøkonomiske topmøde. Men på forhånd står det klart, at der er en intern uenighed. Med støtte fra andre store netto-bidragsydere til EU-budgettet – herunder Storbritannien og Sverige – har Tyskland således fået inddæmmet, hvor meget der skal finansieres over det interne EU-budget for at skabe flere job. Fra dansk side er man tilfreds, fordi både naturgasledninger over Østersøen og vindmølleprojekter favoriseres, men de syd- og østeuropæiske lande beklager sig over den manglende solidaritet fra de rige medlemslande gennem besparelserne.

På den anden side står især Tyskland også under alvorligt pres for via finansiel stabilisering gennem euro-samarbejdet at redde et par af de eurolande – Irland og Grækenland – der befinder sig i næsten lige så store økonomiske problemer som nogle af østlandene.