Øretæve til storhertug i sag om dødshjælp

Luxembourgs parlament vedtager aktiv dødshjælp, selvom statsoverhovedet, storhertug Henri, nægter at godkende loven. Det fik premierminister Jean-Claude Juncker til at ændre landets forfatning.

(FILES) This file photo taken on April 16, 2007 shows Grand Duke Henri of Luxembourg delivering a speech at the Lower house of the Parliament in Luxembourg. Henri, widely seen as a modernising figure but strongly attached to Roman Catholic values, is set to see his sovereign powers clipped in a furore over euthanasia. The 53-year-old sovereign threw off his traditional political neutrality when he let it be known that, for "reasons of conscience," he would refuse to sign into law a bill adopted by parliament to legalise euthanasia on December 3, 2008. AFP PHOTO / SIP / LUC DEFLORENNE Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det lille diskrete og socialt konservative skattely Luxembourg har i de seneste uger oplevet et højspændt politisk-royalt drama med udgangspunkt i en ophedet debat om aktiv dødshjælp.

Landets statsoverhoved, storhertug Henri, er troende katolik, og han har derfor nægtet at underskrive en lov, der betyder, at borgere i Luxembourg selv kan bestemme, hvornår de vil dø.

Storhertugens afvisning kom først på måneden, og den førte til en regulær forfatningsmæssig krise, eftersom det er parlamentet og ikke Storhertugen, der har den politiske magt i det lille land på grænsen mellem Tyskland, Belgien og Frankrig.

Luxembourgs konservative premierminister, Jean-Claude Juncker, repræsenterer partiet Den Kristne Sociale Union, og han vil ikke selv stemme for loven om aktiv dødshjælp, fordi partiets bagland er stærkt katolsk.

Men til gengæld vil Juncker heller ikke finde sig i, at Storhertugen tiltager sig direkte indflydelse på det politiske liv i landet, og derfor foranledigede han i sidste uge en hasteafstemning i parlamentet om ændring af forfatningen.

56 ud af parlamentets 60 medlemmer stemte her for en tekst, der gør det helt klart, at landets royale overhoved blot skal underskrive de love, parlamentet vedtager. Og at han absolut ikke skal blande sig i, hvad der står i lovene.

Sagens forløb har ført til en veritabel bandbulle fra den katolske kirkes globale hovedsæde i Rom. Kardinal Renato Raffaele Martino, der er Vatikanets »freds- og justitsminister«, har opfordret alverdens katolikker til at støtte den 53-årige storhertug Henri, der har siddet på tronen siden 2000.

Vatikanet beskylder Luxembourgs regeringschef Juncker for at have »krænket statsoverhovedets trosfrihed«.

Langvarig debat
Lovforslaget om aktiv dødshjælp blev første gang fremsat i Luxembourg i 2001, og debatten har været intens gennem årene.

»Dette er ikke en tilladelse til at dræbe. Det er ikke en lov for forældre eller for læger men for patienten, der selv kan beslutte at gøre en ende på sine lidelser,« siger Lydie Err, socialistisk medlem af parlamentet og en af initiativtagerne til lovforslaget, der ventes vedtaget på torsdag.

Jean Huss, grønt medlem af parlamentet og ligeledes initiativtager, siger, at den nye lov gør en ende på »hykleriet i den aktuelle situation«. »I øjeblikket udføres der aktiv dødshjælp illegalt her i landet, samtidig med at mange luxemburgere tager til Schweiz for at gøre en ende på deres lidelser der.«