Øl til din hund

En hollandsk ejer af et dyrecenter har fået udviklet en særlig øl til hunde.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Du kender måske fornemmelsen. Efter en god dags jagt i skoven er der intet som en kold pilsner, når riflen er sat i skabet.

Sådan er det i hvert fald for hollænderen Terrie Berendson, der ejer et dyrecenter i byen Zelhem. Hun har fået udviklingen en speciel øl, der er brygget på bøfekstrakt og malt, til sin jagthund af racen Weimaraner.

- En gang om året tager vi til Østrig på jagt med vores hunde. Og når dagen er omme sidder vi på verandaen og drikker en øl. Så jeg tænkte, at min hund også havde fortjent en, siger hun.

Terrie Berenden kontaktede derfor et lokalt bryggeri til at stå for udviklingen af en alkoholfri øl, der nu har fået navnet »Kwispelbier«. Øllen blev introduceret på markedet i sidste uge om markedsføres som "en øl til din bedste ven".

Hundeøllen kan sagtens drikkes af mennesker, men prisen er ifølge Associated Press fire gange dyrere end en almindelig pilsner.