De økonomiske tommelskruer, verdenssamfundet har forsøgt at sætte på Muammar Gaddafi, kommer ikke til gøre ondt på diktatoren. Lommesmerterne vil kun ramme befolkningen på langt sigt.

Det mener ekspert i sikkerhedspolitik Bjørn Møller. Han vurderer, at de økonomiske sanktioner mod Muammar Gaddafi i bedste fald er virkningsløse.

- Jeg har ikke megen tiltro til den del af sanktionerne. Der er ingen heldige fortilfælde af de økonomiske indgreb fra omverdenen. På langt sigt er det kun civilbefolkningen, som får problemer, siger Bjørn Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Han henviser til de 13 år lange handelssanktioner i Irak, som kun stækkede befolkningen økonomisk, og Gaddafi har dybere lommer end gennemsnitsdiktatoren.

LIVE: Følg krigen i Libyen minut for minut

Mangler ikke penge

Den amerikanske regering besluttede tidligt i forløbet at indefryse omkring 32 milliarder dollar i USA, og manøvren er gentaget i Europa.

Selvom en stor del af lederens midler i udlandet er blevet fastfrosset, har Gaddafi sparet op til en regnvejrsdag.

En vurdering fra centerleder for Mellemøststudier Peter Seeberg, lyder, at Gaddafi er blandt de rigeste i verden, og at det er grunden til hans enorme magt:

- Gaddafis magtbase og position er primært økonomisk funderet. Han er i den grad afhængig af at kunne sende en lind strøm af penge og andre værdier til støtterne i såvel hæren, sikkerhedsstyrkerne og den inderkreds, der følger ham.

En unavngiven kilde tæt på regeringen i Tripoli siger til New York Times, at Gaddafi kan have tocifrede milliardbeløb gemt i rede penge i Libyen.

Derfor kan det vise sig svært at holde Gaddafi selv fast i en økonomisk gabestok, fordi han ikke kommer til at mange penge til lønninger soldater eller bestikkelse af stammeledelser foreløbigt.

Regeringskilden siger også, at der tidligt i oprøret var tegn på, at Gaddafi flyttede større summer af penge ind i landet. De står nu - sandsynligvis - i den libyske centralbank, som han ejer. Gaddafis formue stammer fra omfattende investeringer både i og uden for Libyen. Han er eksempelvis storinvestor i Zimbabwe og ejer store dele af banker i Vesten.

Samtidig har det internationale samfund investeret store summer i Libyen efter Gaddafi i 2004 lovede at afvikle blandt andet sine biologiske våben og gik med i et amerikansk samarbejde om at kæmpe mod al-Qaeda. De penge er nu Gaddafis økonomiske stødpude, som må være et kærkomment lyspunkt for en trængte leder.

Opildner ikke til kamp

Ekspert i sikkerhedspolitik Bjørn Møller afviser også, at en forværret nationaløkonomi i Libyen kan være med til at opildne befolkningen til yderligere modstand mod styret:

- Igen har vi ikke set fortilfælde af den mekanisme. Man skulle måske tro, at folk blev mere oprørske, når de har svært ved at få mad. Men det er faktisk nærmere tværtimod. Vi ser i stedet, at folk bruger det meste af deres tid på at skaffe på bordet.

I stedet kan de økonomiske sanktioner give Gaddafi endnu en grund til at blive siddende i Tripoli og føre krig mod oprørene:

- Sanktionerne gør, at du fjerner alle exit-strategier for Gaddafi. Det vil sige, at han intet har at tabe, siger Bjørn Møller.

- Måske vil det betyde, at han kommer til at kæmpe til det sidste i stedet for flygte ud af en bagdør.

Web-tv: Gaddafis søn: Vesten støtter terrorister