Hun var nummer 18 på listen over 29 personer fra Ghouta-området uden for Damaskus med akut behov for indlæggelse på et hospital.
Men den seks måneder gamle Katr Alnada nåede aldrig at blive andet end et nummer på en liste. Ifølge Mohamad Katoub, der arbejder for Syrian American Medical Society, døde hun, inden en såkaldt udvekslingsaftale blev forhandlet til ende af de krigsførende parter.
Det skriver den syriske nødhjælpsarbejder på Twitter.
Situationen i den østlige del af Ghouta er forfærdelig. Og selv om de udvekslingsaftaler, hvor syge får lov til at blive indlagt på hospitaler, gennemføres, er der død og ødelæggelse overalt. Det fortæller Firas Abdullah, der opholder sig i den omringede østlige del af Ghouta til Berlingske via WhatsApp.
»Det syriske regime angriber det østlige Ghouta konstant. Og det er til trods for den deeskaleringsaftale, der blev indgået for flere måneder siden,« siger Firas Abdullah.
Tidligere i 2017 inddelte det syriske regime, Rusland, Iran og Tyrkiet i fællesskab Syrien i en række såkaldte deeskaleringszoner for blandt andet at forbedre den humanitære situation. Men i dag synes ideen om zonerne at fremstå som taktiske hvilepauser i nogle områder, mens der blev ført krig længere østpå mod Islamisk Stat.
Nu, hvor Islamisk Stat er på tilbagetog, er deeskaleringszonerne blevet til reelle eskaleringszoner.
»Der er luftangreb og mortérangreb hver dag,« siger Firas Abdullah.
Han fører sin egen statistik over angrebene. I løbet af den seneste måned har han talt 440 luftangreb, 4.000 mortérangreb, 135 angreb med jord til jord-missiler og 70 angreb med de bandlyste klyngebomber. I den periode har mindst 200 mistet livet i angrebene, og flere end 1.000 er ifølge Firas Abdullah blevet såret.
Ramt af kemisk angreb
Ghouta har været omringet af det syriske regime siden oktober 2013. To måneder inden belejringen blev området ramt af et kemisk angreb, der af en række eksperter tilskrives det syriske regime. Op til 2.000 personer døde i angrebet, der er Syrienkrigens hidtil mest omfattende kemiske angreb. Også dengang lå døde børn side om side svøbt i tæpper og hvide lagener. Og også dengang var Firas Abdullah til stede i den østlige del af Ghouta.
På mange måder regnes det kemiske angreb i 2013 for et af de angreb, der for alvor ændrede krigens gang. USAs daværende præsident, Barack Obama, valgte ikke at skride ind over for det syriske regime, til trods for at det kemiske angreb var en klar overtrædelse af USAs erklærede »røde linje«. Ifølge den britisk-israelske mellemøstanalytiker Jonathan Spyer blev USAs manglende handling over for regimet tolket som et svaghedstegn, som siden har fået både regimet, Rusland og Iran til at optrappe angrebene mod enhver form for opposition.
Situationen i det østlige Ghouta minder meget om situationen i den østlige del af Aleppo i efteråret 2016. Også her var oprørsgrupperne og en større civilbefolkning under belejring og beskydning i længere tid. I sidste ende lykkedes det regimet at indtage bydelen.
Fire års belejring af det østlige Ghouta har sat sine spor. Markederne er tomme, og priserne på fødevarer er skyhøje.
»Et kilo sukker koster 10.000 syriske pund,« fortæller Firas Abdullah. Det svarer til 121 danske kroner. Firas Abdullahs stemme lyder træt, når han indtaler sine beskeder på WhatsApp.
»Den humanitære situation er katastrofal. Der er ingen elektricitet. Vi henter vand i spande. Vi tænder bål for at varme vand, når vi skal tage bad,« fortæller han.
FNs særlige humanitære koordinator, Jan Egeland, er bekymret for udviklingen i det østlige Ghouta. I en udtalelse til BBC udtrykker han skepsis overfor de udvekslingsaftaler, hvor syge børn får lov til at komme på hospitaler i regimekontrollerede områder til gengæld for oprørsstyrkernes løsladelse af regimets tilfangetagne soldater.
»Der findes dårlige aftaler. Det er for eksempel ikke nogen god aftale, hvis syge børn udveksles for fanger, for det betyder, at børn bliver gjort til forhandlingsmateriale midt i krigens forvirring. Det bør ikke ske. De har ret til at blive evakueret, og det er vores pligt at evakuere dem,« siger han til BBC.
Den østlige del af Ghouta er de syriske oprøreres sidste bastion i området ved hovedstaden Damaskus. Derfor anses en sejr i området for at have høj symbolsk og militær- taktisk prioritet for det syriske regime.
Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.