Øjenvidne: Folk løb rundt og græd

Øjenvidnerne til bomberne i Stockholm i går vidste instinktivt, at var tale om et terrorangreb

Selvmordsangrebet skete ti - tyve meter fra Stockholms mest besøgte handelsgade, som var pakket med julehandlende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marc Femenia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En bil i flammer, en død mand liggende midt på gaden med voldsomme skader og en hurtigt voksende panik blandt de mange julehandlende i centrum af Stockholm.

Det kan lyde som noget fra en film, men det var ikke desto mindre det virkelige scenarie, der udspillede sig i Stockholm lørdag eftermiddag, og forvandlede byen fra Sveriges hovedstad til terrormål.

I hvert fald var det den umiddelbare tanke, der ramte de øjenvidner, der var helt tæt på hændelsen.

- Min første tanke var, at manden er terrorist, siger øjenvidnet Pascal til dagbladet Dagens Nyheter. Han kom som den første hen til den sårede mand og forsøgte at yde ham førstehjælp efter at have hørt den kraftige eksplosion.

- Jeg løb derhen og så en mand ligge på ryggen - hårdt såret. Hans brystkasse rørte sig et par gange, men der var ingen puls, og det var for sent at redde ham, siger Pascal.

"Man har ingen kontrol over situationen"

Også norske Victoria Stein Helgerud var sikker på, at der var tale om terror:

- Folk løb rundt og græd, og det er virkelig skræmmende, når man ikke ved, hvad der foregår, og man føler at blive angrebet fra alle sider uden at have nogen kontrol over situationen. Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet, og det første jeg tænkte på, var et terrorangreb - for sådan nogle eksplosioner sker ikke bare lige pludselig, siger Victoria Stein Helgerud til dagbladet Expressen.

- Jeg blev bange. Man tænker jo, at det er en terrorhandling, for det er ikke længe siden, at der var en trusselsvurdering af alle store byer, siger det 42-årige øjenvidne Camilla Naurin til Svenska Dagbladet.

Hun var på pigetur i Stockholm med sin datter, og hver især var de vidne til de to eksplosioner, der foregik ti-tyve meter fra den største handelsgade i Stockholm centrum. Selvmordsbomberen mistede livet, mens to forbipasserende kom lettere til skade.