Øget bekymring for ghettodannelse i tyske storbyer

Efter overgrebene nytårsaften i Køln stiger frygten for ghetto­dannelse i Tyskland. Nye tal viser, at asylansøgere klumper sig sammen i de tyske storbyer. Vice­kansleren vil tvangssprede udlændinge.

De alvorlige hændelser i Køln har givet anledning til nye protester mod indvandringen over hele Tyskland. Foto: Tobias Schwarz Fold sammen
Læs mere

BERLIN: »Operation Casablanca«. Sådan kalder tysk politi den indsats mod kriminelle nordafrikanere i Düsseldorf, der lørdag aften kulminerede i en omfattende razzia mod kasinoer, spillehaller og shishabarer i byens såkaldte Maghreb-kvarter.

Godt 300 politibetjente kontrollerede 294 personer, primært nordafrikanere og primært fra Marokko, Algeriet og Tunesien. 40 af dem blev anholdt, heraf 38 for illegalt ophold, mens syv personer blev sigtet for overtrædelse af narko- og våbenlovgivningen.

»Operation Casablanca« er blot det seneste eksempel på voksende tysk bekymring over tendensen til ghettodannelser i de tyske storbyer efter nytårshændelserne i Køln.

Aktuelle tal viser, at det dog ikke er blandt nordafrikanske indvandrere i Tyskland, at tendensen til ghettodannelse er et høj­aktuelt problem. Når flygtninge og migranter får opholdstilladelse i Tyskland, slår de sig først og fremmest ned, hvor der i forvejen findes stor koncentration af deres landsmænd.

Sådan lyder den delvist bekymrende konklusion fra det tyske Bundesagentur für Arbeit i en ny oversigt over bostederne for de otte største grupper af arbejdssøgende eller erhvervsdygtige asylansøgere, der har registreret sig på lokale arbejdsformidlinger.

Omtrent 215.000 erhvervsdygtige personer fra lande som Iran, Irak, Syrien, Afghanistan, Eritrea, Pakistan, Somalia og Nigeria er registreret hos myndighederne som erhvervsegnede eller arbejdssøgende.

Som oftest er det forsamlingen af landsmænd i de tyske storbyregioner, der virker tiltrækkende på udlændinge, skriver den tyske avis Die Welt, der har kastet et kritisk blik på konsekvenserne af rapportens konklusioner.

Mens syrere primært søger til Berlin, samler flygtninge og migranter fra Eritrea sig eksempelvis i den hessiske storby Frankfurt. Andre populære destinationer er større tyske byer som München, Hamburg og Hannover.

Større problemer forude

Blandt udlændinge fra disse otte lande har afghanerne den største tilbøjelighed til at samle sig i enkelte byer. Af de 29.000 afghanere, der er registreret som erhvervsdygtige hos Bundesagentur für Arbeit, bor halvdelen i blot 12 ud af Tysklands 402 landkredse, en tysk føderal forvaltningsenhed, der består af et antal kommuner.

Afghanerne koncentrerer sig først og fremmest i Nordtyskland og omkring Frankfurt am Main. Trods en forholdsvis stor tendens til at samle sig er de fleste syrere, godt 87.000, tilmeldt Bundesagentur für Arbeit, hvoraf halvdelen bor i 49 af de 402 tyske landkredse.

Når anerkendte asylansøgere på den måde klumper sig sammen efter nationalitet i bestemte byer, kan det ifølge migrationseksperter føre til store samfundsmæssige problemer med manglende integration, parallelsamfund og højere forekomster af arbejdsløshed og kriminalitet.

Særligt i regioner som eksempelvis Ruhr-distriktet i Nordrhein-Westfalen, hvor efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft ikke er på højde med tidligere tider, er ghettodannelse et alvorligt samfundsproblem.

Efter overgrebene i Køln er de tyske politikere blevet mere opmærksomme på risikoen for ghettodannelse i tyske storbyer. Hos de tyske socialdemokrater ønsker man derfor at gøre det muligt for staten at bestemme, hvor flygtninge, migranter og asylansøgere skal bosætte sig.

»Ellers flytter folk, også de anerkendte asylansøgere, alle sammen til storbyerne,« sagde SPD-formand og vicekansler Sigmar Gabriel for nylig i TV-programmet Bericht aus Berlin:

»Og så får vi rigtige ghettoproblemer.«