Observatører: 76.000 dræbt i Syrien i 2014

Læs mere
Fold sammen

SYRIEN: Borgerkrigen i Syrien fortsatte med uformindsket styrke i 2014. I løbet af året mistede 76.021 mennesker livet på grund af krigen, skriver Reuters.

Opgørelsen kommer fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der oplyser, at knap halvdelen af de dræbte - 33.278 - var civile.

Tilbage i august sidste år anslog FN, at der i alt er dræbt 191.000 mennesker i borgerkrigen, der brød ud i 2011. Det tal er dog sat alt for lavt, lyder det ifølge Reuters fra en række syriske aktivister.

BNB