»Obamas linje falder sammen«: Rusland ser frem til nye tider i Europa

Russiske politikere håber på Moskva-venlige præsidenter i Frankrig og Østrig. Men et diplomatisk tøvejr kan blive kortvarigt, siger russisk analytiker.

Foto: POOL

Russiske politikere har haft svært ved at skjule deres tilfredshed med nyhederne fra Europa de seneste uger.

Valg i Bulgarien og Moldova har bragt nye og Kreml-venlige ledere til magten. Og nu klapper russiske tv-kommentatorer i hænderne over udsigten til, at Frankrig og Østrig kan tage et skridt i samme retning.

I Frankrig bliver den konservative François Fillons nylige sejr i primærvalget begyndelsen til enden for EU-landenes sanktionskurs over for Rusland, lyder det fra Aleksej Pusjkov, udenrigspolitisk veteran i Vladimir Putins regerende parti.

»Fillon har vundet. Fra 29. november er en ny tid begyndt i Frankrig. Om Frankrigs næste præsident hedder Fillon eller Le Pen, så betyder det udenrigspolitiske forandringer,« skrev Pusjkov forleden på Twitter.

Både den konservative Fillon og højrepartiet Front Nationals leder Marine Le Pen, der nu ligner favoritterne i kampen om præsidentposten i Frankrig til foråret, ønsker således en afskaffelse af EUs sanktioner mod Rusland.

Modsat bakker den nuværende franske præsident François Hollande op om sanktionerne, der er betinget af Ruslands overholdelse af fredsaftalen i Ukraine. Den linje er hidtil blevet støttet enstemmigt af de 28 EU-lande.

Flere jordskredsvalg

Også i Østrig ligger en kandidat, der ønsker en tilnærmelse til Moskva, lunt i svinget forud for præsidentvalget på søndag.

I et interview med russisk stats-tv annoncerede Norbert Hofer fra Frihedspartiet FPÖ for nyligt, at et besøg hos Vladimir Putin vil være blandt hans første udlandsrejser, hvis han løber med sejren.

»Obamas linje om ’isolation’ af Rusland er faldet fra hinanden,« jublede Aleksej Pusjkov efterfølgende på Twitter.

Spørger man Sergej Markov, Kreml-tro kommentator og medlem af Ruslands udenrigs- og forsvarspolitiske råd, så er Frankrig og Østrig kun begyndelsen.

Han forudser »radikale forandringer i Europa allerede i 2017« i form af nye jordskredsvalg. Tidligere protestpartier vil gradvist få indflydelse og indvarsle en »styrkelse af den nationale identitet« som i Rusland, siger han.

»Det glædeligt for os. Når folk taler om Rusland som en ven og allieret, så gør det os glade,« siger Sergej Markov til Berlingske.

Det øger sandsynligheden for, at de europæiske lande og USA på et tidspunkt vil bøje af for de russiske krav i nabolandet Ukraine, mener Markov.

»Men du må også forstå, at vi ikke har nogen angst for disse sanktioner. Vi er vant til at kæmpe mod hele Europa. Det har vi gjort mange gange før,« siger han.

Islam-kritik ikke Kremls kop te

Sergej Markov hører til blandt de udenrigspolitiske hardlinere i Rusland. Men han peger samtidig på vigtige skillelinjer mellem de styrkede højrepartier i Europa og Kremls tænkning. Den islam-kritiske fløj i protestpartierne er ikke Kremls kop te, siger han.

»Vi støtter ikke denne kamp mod multikulturalisme. Rusland er et multikulturelt samfund. Vi kan ikke støtte denne anti-islam-bevægelse. Som du ved, har Rusland femten procent muslimer,« siger Markov.

Politiske uenigheder og modsatrettede interesser stikker da også dybere, end en overfladisk analyse af »pro-« eller »anti-russiske« partier lader skinne igennem.

Ifølge den ansete udenrigspolitiske analytiker Tatjana Stanovaja vil nye ansigter i det Hvide Hus og Elysée-palæet højst betyde et kortvarigt tøvejr.

»En tilnærmelsen er kun et resultat af en træthed af de hidtidige konflikter, og den svarer ikke på spørgsmålet om, hvilken strategi de vil vælge i forhold til Moskvas geopolitiske krav,« skriver hun i en analyse af fransk ruslandspolitik.

I Kreml har ideen om et Rusland omringet af vestlige fjender i årevis været selve det politiske omdrejningspunkt, påpeger Stanovaja, der er analysechef i tænketanken Center for politisk teknologi. Den idé fordufter ikke, fordi sanktioner løftes eller fordi Le Pen vinder et præsidentvalg.

»De senere år er følelsen af sårbarhed vokset kraftigt i den russiske militære elite, og følelsen af sikkerhed vender ikke tilbage, selv hvis Trump’erne vinder i alle lande i Vesten og Centraleuropa,« skriver Tatjana Stanovaja.

Simon Kruse er Berlingske korrespondent i Rusland.