Obama: Vores skænderier er et tegn på frihed

Foto: LARRY DOWNING
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Four more years! Four more years!, gjaldede det i salen og overdøvede Stevie Wonders »Signed, Sealed, Delivered, I'm Yours« i Chicago, da præsident Obama beseglede sin valgsejr med en tale rettet mod folket:

- Vi er rykket os fremad på grund af jer. I bekræftede den ånd, der har vundet over krig, og som har løftet os fra fortvivlede til håb.

- Vi er en amerikansk familie. I, det amerikanske folk, har mindet os om, at selv om rejsen har været lang og hård, så har vi kæmpet os tilbage. Og vi ved, at vi stadig har det bedste til gode, forsikrede han og lagde ikke skjul på, at roserne gik til amerikanere på begge sider af den politiske midte:

- Uanset om I holdt et Obama-skilt eller et Romney-skilt, så lod I jeres stemme blive hørt, roste han og vendte senere tilbage til, at der ikke skal være fokus på »red states« eller »blue states« - men på »the united states«.

Den slagne modstander, Mitt Romney, fik også et par ord med på vejen.

Vi har kæmpet indædt, men kun fordi vi begge elsker dette land så højt, sagde han og tilføjede, at han glæder sig til at drøfte med Mitt Romney, hvordan USAs skal rykkes fremad, inden han kom til det smukke i muligheden for valgkamp:

- Demokrati for 300 millioner kan være støjende, beskidt og kompliceret, og når vi tager store beslutninger som land, så opildner det følelser og kontroverser, og det ændrer sig ikke efter i aften. De diskussioner, vi holder os, de er et tegn på vores frihed. Husk på, at der er mennesker derude, der lige nu kæmper for retten til at diskutere, som vi gør.


TV: Obamas sejrstale: Vi er en amerikansk familie