Obama: »Verden har mistet et kreativt ikon«

Foto: MOLLY RILEY. Arkivfoto
Læs mere
Fold sammen

»Verden har mistet et kreativt ikon,« lyder det ifølge Huffington Post fra USAs præsident, Barack Obama, i en officiel meddelelse, hvor han hylder Prince og siger farvel til verdensstjernen.

Prince blev torsdag morgen fundet død i en elevator ved sit hjem, Paisley Park, i Minneapolis.

»I dag har verden været mistet et kreativt ikon. Michelle og jeg tilslutter os de millioner af fans verden over, som i dag sørger over Prince’s pludselige død. Få kunstnere har haft så stor indflydelse på populærmusikken eller har rørt så mange mennesker med deres talent, som Prince,« skriver præsidenten på vegne af både ham og Michelle Obama.

»Som en af vores tids mest talentfulde musikere, kunne han det hele. Funk. R&B. Rock and roll. Han var en virtuos musiker, en brilliant bandleder og ikke mindst en elektrisk performer. En stærk sjæl bryder reglerne, sagde Prince engang - og ingens sjæl var stærkere, modigere eller mere kreativ. Vores tanker og hilsener går til hans familie, hans band, og alle som elsker ham,« slutter Barack Obama.

Sidste sommer inviterede familien Obama familie og venner til en privat koncert i Det Hvide Hus, hvor både Prince og Stevie Wonder optrådte.