Obama udtrykker støtte til det franske folk

Læs mere
Fold sammen

USA: Den amerikanske præsident Barack Obama udtrykte fredag sin støtte til det franske folk efter de seneste dages voldsomme begivenheder.

»Det franske folk skal vide, at USA står ved jeres side i dag og i morgen,« sagde Obama ifølge Reuters under en rejse til Tennessee.

Han udtrykte håb om, at der nu falder ro over Frankrig, der siden onsdag har stået i terrorens tegn efter angrebet mod det satiriske magasin Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker blev dræbt. Fredag blev fire gidsler dræbt ved en gidseltagning i et jødisk supermarked i Paris.

»I Paris’ gader har verden endnu engang set, hvad terrorister står for: De har ikke andet at byde på end had og menneskelig lidelse. Og vi står for frihed, håb og alle menneskers værdighed. Og det er, hvad byen Paris repræsenterer for verden,« sagde præsidenten.

BNB/Reuters