Obama tvinges til torturopgør med Bush

Når Barack Obama tirsdag er taget i ed som ny præsident, vil han straks blive stillet over for et krav om at retsforfølge sin forgænger, George W. Bush, for at have givet tilladelse til tortur. Meget tyder på, at Obama er klar til at tage opgøret.

Obama kan blive tvunget til at sætte en undersøgelse i gang mod sin forgænger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters/Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nyhedsanalyse
Barack Obama forsikrer, at han ønsker at se fremad. USAs nye præsident bryder sig ikke om at skulle bedrive klapjagt på sin forgænger, George W. Bush, og slet ikke på pligtopfyldende mænd og kvinder i administrationen, i militæret og i efterretningstjenesten CIA, der ligesom Bush er under beskydning for at stå bag tortur.

“Jeg har en tro på, at vi er nødt til at se fremad i modsætning til at se tilbage,” sagde Obama forleden i et tv-interview: “En del af mit job vil være at sikre, at vi for eksempel i CIA har ekstremt dygtige folk, som arbejder meget hårdt for amerikanernes sikkerhed. Jeg vil ikke have, at de pludselig skal føle, at de hele tiden vil være nødt til at kigge sig selv over skulderen og hyre advokater.”

Men en ting er, hvad Obama ønsker. En anden, hvad han kan blive nødt til at acceptere som præsident i en retsstat. Som udenrigsminister Per Stig Møller (K) fastslog her i avisen i går, er USA “ikke en bananrepublik”, og selv en amerikansk præsident kan ikke bare ignorere lovovertrædelser, selv om de er begået af en forgænger, og selv om de kommer nok så ubelejligt for de store opgaver, Obama fra i morgen vil være konfronteret med - såsom krigene i Irak og Afghanistan og finanskrisen.

Formanden for retsudvalget i det amerikanske Senat, demokraten John Conyers, udtrykker forståelse for Obamas ønske om at se fremad, men i en 476 siders lang rapport afviser Conyers, at den nye administration blot kan vende det blinde øje til den forriges mulige forbrydelser.

“Lov er lov, og hvis der er fundet kriminelle handlinger sted, skal de ansvarlige - især dem, som beordrede og godkendte overtrædelserne - stå til regnskab,” understreger udvalgsformanden.

Han har iværksat en tretrinsplan, som i første omgang skal deklassificere samtlige dokumenter om Bushadministrationens afhøringspolitik. Næste trin er nedsættelsen af en uafhængig undersøgelse - måske en sandhedskommission efter sydafrikansk model - til at kulegrave, hvad der er sket. Og blotlægger den undersøgelse kriminelle handlinger, skal de ansvarlige retsforfølges.

Barack Obama ved, at det bliver svært, om ikke umuligt at stoppe denne lavine. I forrige uges tv-interview måtte han flere gange tage det forbehold, at “hvis nogen åbenlyst har brudt loven”, så er de “ikke hævet over loven”.

Lyder den kommende præsident i sin tale modstræbende overfor et retsopgør, så virker han i sine handlinger mere parat. I juridiske kredse ses udnævnelserne af Eric Holder til ny justitsminister, Leon Panetta til ny CIA-chef og juraprofessoren Dawn Johnson til ny chef for Justitsministeriets lovkontor som indikatorer på, at Obama gør sig klar til et opgør. Dawn Johnson har i de senere år været en af de mest højrystede kritikere af Bushadministrationens afhøringspolitik. For mindre end et år afviste hun alle tanker om glemme fortidens ugerninger: “Vi må undgå enhver fristelse til bare at komme videre. Vi må i stedet være ærlige over for os selv og omverdenen ved at fordømme vores nations tidligere lovovertrædelser og afvise Bush’s korruption af vores amerikanske idealer. Vores konstitutionelle demokrat kan ikke overleve med en regering indhyllet i hemmelighedskræmmeri, ligesom vores nationens ære ikke kan genrejses uden fuld afklaring,” skrev Dawn Johnson i webmagasinet Slate i marts 2008.

Leon Panetta har også langet hårdt ud efter Bushadministrationen, som han beskylder for at have transformeret USA fra “forkæmpere for menneskelig værdighed og individuelle rettigheder til en nation af lænestols-torturbødler,” skrev han sidste januar i magasinet Washington Monthly.

Måske allervigtigst har den nye justitsminister Eric Holder så godt som forpligtet sig selv til at iværksætte en undersøgelse. Det skete under hans godkendelse i Kongressen i fredags, da han flere gange understregede, at “ingen er hævet over loven”. Det blev vel at mærke sagt i sammenhæng med, at Eric Holder betegnede den mest kontroversielle af de afhøringsmetoder, som er brugt de seneste år - den såkaldte “waterboarding” - som tortur.

“Hvis du ser den historiske brug af denne teknik, så er den brugt af De Røde Khmerer, af Inkvisitionen, af japanerne, og den er retsforfulgt af os som en krigsforbrydelse. Vi straffede vores egne soldater for at bruge den i Vietnam...waterboarding er tortur,” sagde Holder.

Dette er helt centralt, for så sent som for en uge siden oplyste præsident Bush på amerikansk tv, at han personligt havde sagt god for at de afhøringsteknikker, som har været brugt imod fangen Khaled Sheik Mohammed, den formodede arkitekt bag terrorangrebene den 11. september 2001 - og Mohammed er en af de tre fanger, som CIA har erkendt at have udsat for “waterboarding”.

Obama står med andre ord i den situation, at hans forgænger har erkendt at have godkendt brugen af en afhøringsteknik, som Obamas nye justitsminister - og i øvrigt Obama selv - opfatter som tortur. I en sådan situation har justitsministeren ganske enkelt pligt til at rejse en sag, understreger flere jurister.

Terrorekspert Jennifer Daskal fra organisationen Human Rights Watch siger til New York Times, at det vil være helt bagvendt, hvis en justitsminister åbent giver udtryk for, at en “meget alvorlig forbrydelse er sket og så ikke gøre noget ved det.”

Barack Obama har været meget omhyggelig med sine udnævnelser. Han har håndplukket folk som Holder, Panetta og Johnson. Han kan ikke have været i tvivl om deres synspunkter i denne sag. Han kan især ikke være i tvivl om, at Holder som justitsminister vil føle sig forpligtet overfor loven og ikke over for en nyvalgt præsidents personlige følelser. Kan man på den baggrund forestille sig, at Obama reelt forsøger at styre uden om et opgør med Bushadministrationens afhøringspraksis?

Svaret ligger i den kendsgerning, at begivenhederne allerede i mange henseender fører Obamas hånd. Senatets retsudvalg presser på for en undersøgelse. Senatets forsvarsudvalg har sideløbende udsendt en rapport, hvori det hedder, at der er en “direkte forbindelse” fra beslutninger foretaget i Det Hvide Hus og Pentagon om at tillade de såkaldte “udvidede afhøringsteknikker” til fangeovergreb i Guantanamo, Afghanistan og Irak - herunder de med præsident Bush’s egne ord “afskyelige”, “vanærede” og “ulovlige” mishandlinger i Abu Ghraib.

Og “waterboarding” er langt fra den eneste afhøringsmetode, som er i søgelyset. I forrige uge fortalte den øverste chef for de militære tribunaler i Guantanamo-fængslet, at hun har måttet afvise anklagerne imod en fange, som hun ellers betegner som “farlig”, og som menes at skulle have deltaget den 11. september 2001. Problemet var, at fangen bl.a. var blevet tvunget til at stå i flere timer dagligt i ugevis, han var nægtet søvn og udsat for seksuelle krænkelser. Selv hver for sig kan metoderne være i strid med internationale konventioner. Som en cocktail var der tale om “tortur”, forklarede chefen, og derfor var hans tilståelser værdiløse.

Anklagerne mod Bushadministrationen hober sig op i et tempo, som er uden for Obamas kontrol, og der er grund til at formode, at mere vil komme frem nu, hvor embedsmænd, soldater og agenter kan tale uden at frygte for repressalier fra sine chefer gennem de seneste otte år. Kun tre ting kan reelt forhindre et egentligt retsopgør:

  • Præsident Bush har endnu nogle timer til at benåde alle, som har været involveret i afhøringerne. Det har han dog afvist at gøre. I øvrigt har Kongressen allerede i 2006 vedtaget en lov, der giver juridisk beskyttelse til alle embedsmænd, soldater og agenter, som har handlet efter præsidentens ordrer.
  • Bush og vicepræsident Dick Cheney proklamerer åbenlyst, at de sagde god for de såkaldte “udvidede afhøringsteknikker”, fordi de havde ret til det. Forfatningen giver i krigstid præsidenten ret til at tilsidesætte loven for at beskytte nationen, mener de, og de fik tillige udarbejdet notater som sagde god for afhøringsmetoderne. Selv om de fleste jurister afviser den udlægning og anser notaterne som politisk bestillingsarbejde, kan den bruges som et forsvar for, at Bush og Cheney, og i hvert fald de personer, som udførte deres ordrer, handlede i god tro.
  • Endelig kan præsident Obama vælge at benåde Bush og hans folk. Vicepræsident Cheney rejste ganske overraskende selv den mulighed forleden, da han roste tidligere præsident Gerald Ford for at benåde sin forgænger Richard Nixon: “Jeg ser paraller derfra og til George Bush,” sagde Cheney til Fox News. Benådninger gælder dog kun indenfor USA. Godtgøres det, at der er sket brud på torturkonventionen, risikerer de ansvarlige at blive retsforfulgt udenlands.
    Obama kan meget vel være interesseret i, at en af de tre løsninger kommer i anvendelse, men ingen af dem vil forhindre skandalen i at rulle, og det ved USAs kommende præsident. Allerede fra i morgen er han under pres fra Kongressen, fra medierne, fra omverdenen og fra mange af sine vælgere, som vil forlange, at regnskabet gøres op.