Senere i dag vil den amerikanske præsident, Barack Obama, holde sin anden tale rettet til Mellemøsten under sit præsidentembede. Den første blev af mellemøstlige kommentatorer og aktivister afvist som varm luft, men denne gang er der god mulighed for at påvirke det amerikanske forhold til regionen i en positiv retning. Det vurderer mellemøstekspert ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen.

- Obama og USA har en helt klar mulighed for at reetablere sig som en troværdig magtfaktor i Mellemøsten og komme på bedre fod med store dele af Mellemøsten, men det afhænger meget af, hvilken linje han vil lægge, siger han.

Nøglen til succes - og vejen til fiasko - ligger i, hvordan Obama forholder sig til præsident Bashar al-Assad og den syriske aftapning af det arabiske forår.

Støtte er afgørende

Ifølge Jakob Skovgaard-Petersen vil kommentatorer primært hæfte sig ved den del af talen, som formulerer den amerikanske stillingtagen til det syriske folkeoprør. Den mellemøstlige sympati for stormagten i Vesten vil i høj grad afhænge af, om den amerikanske leder vil sende et tydeligt signal til Bashar al-Assad.

- Enten følger amerikanerne den linje, de har haft over for eksempelvis (Libyens Muammar) Gaddafi, og siger til al-Assad, at han er en del af problemet i Mellemøsten, eller også vil Obama holde en lem åben for, at han stadig kan styre landet. Hvis Obama tydeligt viser, at amerikanerne er på de demokratiske kræfters side, har han en helt reel mulighed for at komme på god fod med kommentatorer og de folkelige strømninger i Mellemøsten, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

At Obamas succes i så høj grad er syriencentreret skyldes den nøglerolle, landet spiller i regionen. Jakob Skovgaard-Petersen understreger også det afgørende i, om en eventuel fordømmelse af styret og dets legitimitet vil omfatte premierminister Adel Safar og andre topfolk i regeringen.

En ny chance

Obamas første ord til Mellemøsten i 2009 blev over en bred kam opfattet som tom tale af kommentatorer i regionen. Jakob Skovgaard-Petersen mener, at Barak Obama måske først nu, efter snart et halvt års arabisk forår og små tre års realpolitik, har muligheden for at bedre den visse steder antivestlige grundholdning.

- Efter årene med George Bush var der imidlertid stor fjendtlighed over for USA i regionen, så snarere end at hylde en tale, der ellers rummede meget af det, de havde efterlyst, valgte mange kommentatorer at indtage en lad-os-nu-se-handling-bag-de-smukke-ord holdning. Siden har de følt sig bekræftet i deres skepsis, navnligt da de så Obamas eftergivenhed over for Netanyahu i spørgsmålet om israelske bosættelser. USA's udstrakte hånd til de arabiske lande var jo udstrakt til de siddende præsidenter, og man har været langsom til at justere sin politik, da de arabiske oprør brød ud, siger han.

Det betyder ifølge Jakob Skovgaard-Petersen ikke, at amerikanerne behøver at sætte det helt store realpolitiske maskineri i sving over for al-Assad.

- Mange i Mellemøsten opfatter det arabiske forår som noget, de sagtens selv kan klare, og de behøver ikke at se amerikanerne eller Vesten i et frontalangreb på regimerne i regionen. Men det betyder ikke, at Vesten ikke kan hjælpe de prodemokratisk oprørere på vej, siger han.

Det tyder meget også på, at Obama vil gøre.

Vil støtte Egypten økonomisk

Præsidentens pressetalsmand Jay Carney har forud for talen sagt, at talen kommer til at indeholde noget af det regionalpolitiske gods, Jakob Skovgaard-Petersen efterspørger.

- Han (Obama, red.) ser det som en chance for at træde tilbage og vurdere den forandring, vi alle har været vidner til. (... Han vil tale om,) hvordan han ser på de ting, vi har set, som mulighedernes øjeblik. Det er en mulighed for at udtrykke de værdier, vi bygger på, og forklare, hvilke værdier vi kan bidrage med. Og hvilke tiltag denne administration skal gennemføre for at støtte forandringen, sagde Jay Carney.

Talsmænd fra regeringen har sagt, at egypterne vil blive tilbudt en gældssanering på op mod en milliard dollar og lånegarantier på endnu en milliard, som skal gå til økonomisk udvikling i landet.

Men sætter man de økonomiske intentioner til side, er det altså ifølge Jakob Skovgaard-Petersen i holdningen til Syrien og Bashar al-Assad, Obama skal vinde opbakningen hos folket i Mellemøsten:

- Det mest afgørende bliver, om han opfatter Bashar al-Assad som en spent force, eller om han åbner mulighed for, at Syrien må gå i gang med reformer uden at fordømme manden personligt. Det har at gøre med, hvordan de forskellige lande vil agere over for al-Assad. Om de andre lande i regionen føler, at al-Assad stadig vil have legitim magt - fordi så bliver de også nødt til at acceptere, at den syriske stat ikke falder - eller om Obama vil gøre Syrien til en pariastat, siger Jakob Skovgaard-Petersen.