Det er ret indlysende, at USA er en klimasynder. På mange måder den største af dem alle.

Alligevel var det overraskende, at USAs præsident, Barack Obama, ligefrem anerkendte det i sin tale under åbningen af den afgørende mega-klimakonference COP21 i Paris. For med en sådan erkendelse følger ansvar. Hvilket Obama da også tog på sine skuldre.

Med henvisning til klodens voldsomme klimaudfordring sagde præsidenten:

»Ikke alene anerkender De Forenede Stater sin rolle i at skabe dette problem, vi anerkender også vores ansvar for at gøre noget ved det.«

Siden 2007 har Kinas årlige CO2-udledninger ganske vist været større end USAs og er i dag næsten dobbelt så store. Men siden 1850 har USA udledt i omegnen af 25 procent af alle menneskeskabte drivhusgasser på kloden og har fortsat et CO2-udslip pr. indbygger på omtrent det dobbelte af en europæers eller en kinesers.

Så præsidentens udsagn gav et vist håb om, at den vitale brobygning i forhandlingerne mellem det rige nord og det fattigere syd kan blive relativt helstøbt.

Næsten 150 stats- og regeringschefer deltog i den celebre åbning af konferencen, der efter planen skal munde ud i en juridisk bindende klimaaftale med reduktionsmål for alle nationer på kloden. Sikkerhedsforanstaltningerne i den terrorramte hovedstad var ekstremt omfattende med afspærring af hele konferenceområdet i den nordlige Paris-bydel Le Bourget og 30.000 udstationerede politifolk til at passe på præsidenter og op mod 40.000 øvrige deltagere i forhandlingerne.

Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, havde en travl dag. Ikke alene skulle han personligt trykke hånd med samtlige statsledere, men også som vært for forhandlingerne byde kloden velkommen til Paris med en tale, der lagde vægt på det ansvar, der nu hviler på klimaforhandlerne.

Blandt andet sagde han, at »fremtidige generationer kan ikke høre os, men på en måde kigger de på os nu«.

Obama gik over sin afmålte taletid, hvilket dirigenten ikke undlod at gøre opmærksom på med gentagne tryk på bip-knappen.

Smog og subsidier

Bagefter gik Kinas præsident, Xi Jinping, på talerstolen i den store plenarsal og sagde eksempelvis, at »det er en opgave for hele menneskeheden at tackle klimaforandringer«. Han understregede også Kinas tidligere erklæring om, at kæmpenationen vil toppe på udledningsfronten omkring 2030.

Det blev der formentlig lyttet intenst til i Xi Jinpings hjemby, Beijing, hvor myndighederne mandag beordrede motorveje lukket og kraftigt anbefalede indbyggerne at holde sig inden døre som følge af en decideret smogalarm. Det samme oplevede indbyggerne i Indiens hovedstad, New Delhi, hvor sigtbarheden faldt til 200 meter på grund af sundhedsfarlig smog fra fabrikker, kulkraftværker og millioner af biler.

Alligevel understregede Indiens premierminister, Narendra Modi, på åbningsdagen, at fattige lande har ret til at afbrænde kul for at styrke økonomien i deres nationer.

Som stort set den eneste større udviklingsnation har Indien ikke meldt ud, hvornår man har tænkt sig at toppe med udledningerne. I stedet har inderne lovet at blive mere energieffektive og satse kraftigere på atomkraft og ikke mindst solkraft. Aktuelt befinder Indien sig dog midt i et kulboom og forventer en fordobling af landets kulforbrug inden for de kommende fire-fem år.

Op ad bakke

Indiens position understreger – trods gode takter i de talrige åbningstaler – hvor vanskelige forhandlingerne vil blive frem til den forventet intense afslutning 11.-12. december.

I Indien og mange andre udviklingslande ønsker man ikke at begrænse den økonomiske vækst og dermed forhindre millioner i at træde ud af fattigdom – blot for at medvirke til at løse et problem, som disse lande kun har meget begrænset historisk andel i.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltog også i åbningen af COP21 i Paris. Han offentliggjorde blandt andet, at Danmark sammen med 37 andre lande er trådt ind i en koalition, der skal arbejde for at sætte en stopper for statsstøtte, såkaldte subsidier, til kul, olie og gas.

Regeringer verden over giver ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, årligt over 500 milliarder dollar (3.535 mia. kroner) i statsstøtte for at holde prisen på fossile brændsler kunstigt lav. Danmark vil støtte initiativet med 40 mio. kr.

Tirsdag forlader de sidste statsledere Paris og overlader dermed de komplekse videre drøftelser til klimaforhandlere samt miljø- og klimaministre.