Obama sætter soldater ind i Syrien

Et mindre antal specialstyrker skal hjælpe i kampen mod IS i Syrien. I Wien var en række lande enige om at være uenige, men også om at fortsætte drøftelserne.

Foto: JIM WATSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Fra alle sider har det igennem flere år lydt, at der »kun kan findes en diplomatisk løsning« og ikke en militær løsning på konflikten i Syrien, men én efter én har internationale aktører involveret sig dybere militært i konflikten. I går var det så USAs præsident Obamas tur til at tage en beslutning, der har potentiale til at blive en af de mest kontroversielle i hans præsidentperiode.

Fra USAs regering forlød det, at amerikanske specialstyrker vil blive sat ind i det nordlige Syrien for at bistå oprørere med logistik og anden støtte i kampen mod Islamisk Stat. En talsmand for Det Hvide Hus sagde, at der vil blive tale om et mindre antal på »op til 50 militærrådgivere«, der ikke skal deltage i direkte kamp. Selv om det blev fremført som en begrænset justering af Obamas Syrien-strategi, beskrev flere amerikanske medier det som et dramatisk skifte og en markant eskalering af USAs rolle med den første officielle udstationering af amerikanske styrker i Syrien. Obama har desuden besluttet at sende A-10- og F-16-kampfly til en base i Tyrkiet, oplyser Washington Post. Flyene er særligt egnede til at støtte landtropper. Amerikanske styrker deltager i kampen mod IS i Irak, mens Obama har samlet en alliance til at gennemføre luftangreb mod ekstremisterne i både Syrien og Irak.

Erklæringen kom samtidig med, at en række lande var samlet på »Imperial Hotel« i Wien for at diskutere Syrien-konflikten. Blandt deltagerne var Iran og Rusland, der begge yder kraftig militær støtte til det syriske regime, mens USA og andre af mødets deltagere som Tyrkiet og Saudi-Arabien støtter flere oprørsgrupper, der bekæmper regimet.

»Vi var enige om, at vi var uenige,« erklærede USAs udenrigsminister, John Kerry, som indledning på et pressemøde sent i aftes.

Uenigheden gælder især præsident Bashar al-Assads fremtidige rolle. Kerry konstaterede, at landene under det syv timer lange møde til gengæld var enige om vigtigheden af at bevare Syrien som en suveræn enhed med sekulær identitet og »at bevare de nationale institutioner«. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, deltog i pressemødet og sagde, at der var »enighed« om at bekæmpe IS og sikre, at den ekstremistiske gruppe aldrig erobrer magten i Syrien eller andre lande.

Begge udenrigsministre sagde, at der var blevet talt om rammer for et fremtidigt syrisk valg, men Kerry advarede i klart ordvalg mod overdreven optimisme. Lavrov omtalte i sin erklæring vestligt og arabisk støttede oprørere som »terrorister« og understregede, at der ikke var enighed om Assads position. En fælles erklæring fra de omkring 20 deltagende lande samt FN og EU opfordrede til en landsdækkende våbenhvile i Syrien som udgangspunkt for en politisk proces med FN som mægler. Hvem der skal eller kan fremtvinge den situation, står ikke klart, og hverken det syriske regime eller syrisk opposition deltog i Wien. Et nyt møde mellem deltagerne i Østrig er ifølge Lavrov aftalt »inden for de kommende to uger«.

De amerikanske specialstyrker skal fokusere på oprørsstyrkers kamp mod IS og en mulig forestående offensiv rettet mod ekstremisternes højborg Raqqa i det nordøstlige Syrien. Sunnimuslimske og sekulære oprørere bekæmper både regimet og IS, og nogle af oprørerne er forbundet med al-Qaeda. Det syriske regime har overvejende prioriteret angreb på andre oprørere og civile områder frem for konfrontationer og bombeangreb mod IS. Russiske luftangreb er ifølge USA i høj grad gået ud over andre oprørsgrupper end IS, og russerne og iranerne samarbejer med Hizbollah, der er på USAs terrorliste. Kurdiske styrker har fortrinsvis kæmpet mod IS snarere end regimet, og samtidig har syriske kurdere voksende konflikter med USAs NATO-allierede Tyrkiet. For USA kan balancegangen blive lige så vanskelig på slagmarkerne i Syrien som ved mødebordet i Wien.