Obama opfordrer Myanmar til at beskytte forfulgt muslimsk minoritet

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Myanmars regering skal dæmme op for de etniske spændinger i landet og beskytte den statsløse rohingya-minoritets rettigheder. Sådan lyder det klare budskab fra USAs præsident, Barack Obama, til Myanmars præsident, Thein Sein. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der bor ifølge FN omkring 800.000 personer fra det muslimske rohingya-folk i Myanmar. De fleste af dem bor i staten Rakhine; mange dem under kummerlige forhold, da de anses som illegale indvandrere fra nabolandet Bangladesh.

I de seneste år har militante buddhister i stigende grad forfulgt og forsøgt at udstøde rohingya-folket og siden også andre muslimer.

FN har i årevis betegnet rohingya-folket som en af de mest forfulgte minoriteter i verden. En rapport, som Human Rights Watch udgav i april sidste år, har desuden dokumenteret massegrave og overgreb på det muslimske mindretal.

Barack Obama ventes i midten af november at besøge Myanmar for at deltage i en række regionale møder.

BNB