Obama ønsker Kongressens opbakning til krigen mod IS

Barack Obama forsøger at opnå en bredere støtte til krigen mod terror, men indskrænker samtidig sin egen magt midlertidigt, når han afskriver sig muligheden for amerikanske landtropper mod IS.

Præsident Barack Obama vil på den ene side have Kongressens autorisation til at fortsætte krigen mod Islamisk Stat, men på den anden begrænse muligheden for at indsætte landsoldater. Foto: Jonathan Ernst/Reuters Fold sammen
Læs mere

WAHINGTON: Der er rigtig meget »Obama« i den krigsautorisation, som den amerikanske præsident i går sendte til Kongressen til godkendelse. Den juridisk uddannede præsident Barack Obama ønsker efter seks måneders krig mod Islamisk Stat Kongressens accept af både en fortsættelse af krigen og paradoksalt nok også en indskrænkning af sin egen magt som øverstbefalende for de væbnede styrker. Han udelukker nemlig brugen af landsoldater til en »vedvarende krig mod Islamisk Stat« i denne autorisation.

Det er så vidt vides, som The New York Times skriver, første gang nogensinde, at en præsident indskrænker sin egen magt, fordi han derved ikke vil kunne bruge alle militære midler, hvis autorisationen går igennem.

»Det er på mange måder fortællingen om Obama. Han har siden sin tiltrædelse været meget optaget af de forfatningsmæssige indskrænkninger i præsidentembedet og forsøgt at lægge begrænsninger på sig selv. Men han er altid endt med at udvide sin egen magt,« siger professor ved det juridiske fakultet ved Harvard Universitet Jack Gold­schmidt til The New York Times.

Det er selvfølgelig også begrænsningerne, han bliver stærkt kritiseret for af republikanerne, der allerede nu er begyndt at stille kritiske spørgsmål til autorisationen. Ikke fordi han går til Kongressen, men fordi han indsnævrer militærets muligheder for at bruge alle midler til at slå Islamisk Stat ved fronten.

Læs også: Obama bekræfter: Kvindeligt IS-gidsel er død

Det er i øvrigt første gang siden 2002, at en præsident er gået til Kongressen for at få en krigsautorisation. Sidste gang var, da den daværende præsident George W. Bush bad Kongressen om støtte til krigen mod Irak. Den havde i modsætning til denne ingen udløbsdato. Derfor er en del af Obamas forslag til Kongressen også, at 2002-autorisationen annulleres.

Garanti mod landsoldater

Obama beholder dog en anden autorisation fra 2001, som giver præsidenten bemyndigelse til at føre kamp mod al-Qaeda og andre organsationer, der truer den amerikanske sikkerhed. Den er uden udløb. Dermed har han også sikret, at hans efterfølger efter præsidentvalget i 2016 har en chance for at generobre »retten« til at beordre krig, som alle præsidenter siden Anden Verdenskrig gradvist konstant har kunnet udnytte retten til.

Så det er en »Obama«, der her er lavet. På den ene side spørger han Kongressen, som det også i den ideelle verden bør være tilfældet. På den anden side sætter han både en tidsbegrænsning og en ramme for de militære aktioner, hvilket selvfølgelig møder stærk kritik – ikke bare hos hans republikanske modpart, men også hos dele af militæret.

»Der er ingen tvivl om, at netop at udelukke vedvarende brug af landsoldater vil indskrænke militærets muligheder. Det er det, forsvarschefen Martin Dempsey har kæmpet imod hele tiden ved at holde døren åben for at anvende landsoldater. Nu er den lukket i – med undtagelse af brug af specialstyrker og de soldater, der i forvejen er i Irak for at træne de irakiske styrker«, siger en kilde i Pentagon til Berlingske.

Læs også: Hvor brutalt og bestialsk kan det blive?

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, siger, at autorisationen har alvorlige mangler.

»Vi mangler simpelthen en helhedsvision for kampen mod terror. Den har vi ikke fået, og jeg vil på det kraftigste opfordre præsidenten til at lave en sådan strategi, inden vi beslutter, om den her autorisation kan gå igennem,« sagde John Boehner i går.

Det ventes da også, at der vil gå en rum tid, før alle sten er vendt i denne autorisation. Undervejs vokser frustrationerne over, at der kun er små sejre, når det kommer til at bekæmpe Islamisk Stat.

Befolkningen med sig

Obama gjorde ganske vist de seneste par dage opmærksom på, at det er lykkedes at slå IS tilbage på slagmarken flere steder, men han understegede, at landstyrkerne skal komme fra de regulære irakiske styrker støttet af kurderne og af de arabiske allierede selv. Jordan, som har gennemført en række luftangreb i den seneste tid efter det brutale drab på en af deres piloter, har talt om operationer på landjorden også i Irak, men tøver, fordi det ikke er enkelt at gå ind i Syrien, hvor de risikerer modstand fra flere sider – også fra præsident Bashar al-Assads styrker.

Obama har den amerikanske befolkning med sig, når det drejer sig om modstand mod at sætte landstyrker ind i en tidsubegrænset krig mod Islamisk Stat. Det er også derfor, at han overhovedet går til Kongressen med spørgsmålet.

»Det er mit håb, at vi kan få en bred enighed om det her, og hvad vi skal gøre. Jeg regner med, at begge partier vil arbejde sammen for at få den her autorisation igennem«, sagde Barack Obama i går.

»Det her er ikke en autorisation til at sætte landstyrker ind som i Irak og i Afghanistan. Jeg er overbevist om, at USA ikke skal trækkes ind i en ny krig i Mellemøsten, og jeg tror heller ikke på, at det er i USAs interesse at være involveret i endeløse krige og at være i højeste beredskab konstant,« sagde Obama.

Det nye er, at han i en ledsagende tekst åbner for en meget bred anvendelse af specialstyrker eller soldater, der skal dirigere fly ind til mål. Og den sidste er der nogle i hans eget demokratiske parti, der er bekymrede for.

Læs også: Obama truet gennem IS-hacket Twitter-konto