Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Washington. Præsident Barack Obama siger, at det ikke er nogen hemmelighed, at han og Donald Trump er uenige om en del ting, men de vil arbejde tæt sammen om en god magtoverdragelse, lige som han og George W. Bush gjorde for otte år siden.
Obama møder Trump i Det Hvide Hus torsdag, oplyser den amerikanske præsident i sin første offentlige, tv-transmitterede tale om udfaldet af præsidentvalget.
Obama siger, at nederlag sommetider er en del af politik, men at det er vigtigt ikke at blive kynisk.
- Jeg siger til de unge. Bliv ikke kyniske. Tro aldrig på, at I ikke kan gøre en forskel, siger han og tilføjer:
- Vi ikke først og fremmest Demokrater eller Republikanere. Vi er først og fremmest amerikanere, patrioter, siger Obama efter præsidentvalget, som har gjort Donald Trump til hans efterfølger i Det Hvide Hus.
USA's første sorte præsident havde givet udtryk for en stærk tro på, at vælgerne ville forkaste Trumps program og hårde retorik og i stedet støtte Clinton, der har fremstået som Obamas arvtager.
Demokraternes nederlag er så stort, at Republikanerne ikke blot kommer til at kontrollere Det Hvide Hus, men også begge Kongressen kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus, hvilket symboliserer en forkastelse af Obama-æraen.
/ritzau/