Obama lover penge til Egypten og Tunesien

Præsident Obama siger, at drabet på bin Laden åbner for et nyt forhold mellem USA og Den Arabiske Verden.

USAs præsident, Barack Obama. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK WILSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en storstilet tale om USA's politik i Mellemøsten og Nordafrika siger præsident Barack Obama torsdag, at drabet på al-qaedalederen Osama bin Laden, giver USA mulighed for at omformulere forholdet til den arabiske verden.

Obama gør det klart, at USA støtter en demokratisk udvikling i hele regionen. Han øger presset på Syriens leder, Bashar al-Assad, og siger for første gang, at nu må han indstille overgrebene på ubevæbnede demonstranter.

- Hvis ikke han går i spidsen for en demokratisk overgang, så må han forsvinde, siger Barack Obama i sin tale om Det Arabiske Forår i Washington. Obama uddyber, at al-Assad ikke er den første, og han bliver heller ikke den sidste, der må gå af.

Han vil også have, at Yemens præsident Ali Abdullah Saleh træder tilbage fra magten og gør en ende på blodige politiske uroligheder.

Nyt økonomisk hjælpeprogram

Obama understreger også i sin tale om Mellemøsten og Nordafrika, at USA indleder et nyt økonomisk hjælpeprogram, som indledes med at yde hjælp til de nye regeringer i Egypten og Tunesien, som har tabt værdier på grund af korruption.

I sin tale er det også første gang, han siger, at grænserne mellem Israel og en fremtidig palæstinensisk stat skal følge grænserne fra 1967 og forhandles endeligt på plads med bytte af landområder.

- De israelsk-palæstinensiske grænse skal baseres på grænserne fra 1967 med de gensidigt aftale udveksling af landområder, så en sikre og anerkendte grænser etableres for begge stater, siger Obama i sin tale og tilføjer:

- Den fulde og trinvise tilbagetrækning af israelske militærstyrker skal koordineres med overtagelsen af palæstinensernes ansvar for sikkerheden i en selvstændig, ikke-militariseret stat.

/ritzau/Reuters