Obama kæmper med dårlige sager

Skattevæsenets behandling af Tea Party-bevægelsen vækker forargelse.

Det var en klar Obama, der tog afstand fra de metoder, som skattevæsenet igennem de seneste 18 måneder har godkendt procedurer, der målrettet gik efter grupper eller organisationer, hvor navne som »Tea Party« og »Patriot« indgik i. Foto: Olivier Douliery/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, kæmper med ryggen mod muren med en række dårlige sager og måtte i går skride til fyringen af direktøren for skattevæsenet, Steven T. Miller og samtidig tage skarpt afstand fra de metoder, skattevæsenet har brugt over for flere af højrefløjens grupperinger.

Det var en udsædvanlig klar Obama, der tog afstand fra de metoder, der har chokeret begge sider i Kongressen, da det stod klart, at skattevæsenet igennem 18 måneder har godkendt en intern ligningsprocedure, der målrettet gik efter grupper eller organisationer, hvor navne som »Tea-Party« og »Patriot« indgik i. Det vil sige, at disse organisationer fik forsinket deres ansøgninger om at blive godkendt som non-profit organisationer og dermed få den skattefritagelse, som de er berettiget til. Skattevæsenets emsighed over for disse grupper var så stor, at mange af dem skulle afgive »urimelige« detaljer om bidragsydere – altsammen procedurer, der kun var rettet mod de bevægelser, som støtter republikanerne.

Kongressen tager afstand

Både demokraterne og republikanere i Kongresen har i meget stærke vendinger taget afstand fra proceduren, som i går altså kostede den politisk udnævnte direktør posten. Han blev afskediget, fordi han ikke havde orienteret Kongressen om metoden, selv om han kendte til den og i øvrigt var blevet afkrævet et svar fra de amerikanske politikere. Han risikerer nu en retssag, fordi han formodes at have forsøgt at vildlede Kongressen. Men det er ikke kun den tidligere direktør, der risikerer en straffesag. Den offentlige anklager udelukkede ikke, at en række andre, også embedsmænd, risikerer retssager, fordi det endnu ikke er klarlagt, om der er nogen, der kan drages til ansvar længere nede i systemet.

Benghazi-fiasko spøger stadig

Den amerikanske præsident blev i går yderligere presset i en anden sag – nemlig i spørgsmålet om terroraktionen mod USA i den libyske by Benghazi, der kostede fire amerikanere livet, deriblandt ambassadør Christopher Stevens. Republikanerne har siden terroraktionen den 11. september sidste år gået målrettet efter at få klarlagt, om Obama-administrationen har skjult noget, og om der er begået fejl.

I går offentliggjorde Obama så den række af mails, der var i dagene efter terroraktionen mellem Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet og den amerikanske efterretningsorganisation CIA. Korrespondancen viser ifølge flere af de amerikanske dagblade, at Det Hvide Hus i overvejende grad fulgte de anbefalinger, der kom fra de skrivelser, som CIA og Udenrigsministeriet blev enige om.

Men republikanerne mener, at der er så mange løse ender i korrespondancen, at Obama-administrationen ikke går fri fra mistanken om, at den manipulerede med oplysningerne og ikke fra starten af gav udtryk for, at det var en terroraktion. Det ville ifølge republikanerne ikke være heldigt for den siddende præsident midt i en valgkamp at have den hængende over hovedet, at kampen mod terror ikke var lykkes. Rigtigt er det også, at de første mails arbejder med teorien om, at det er ekstremister udgået fra en demonstration, der i forvejen var i gang i protest mod en Mohammed-video, der angreb og ikke et selvstændigt planlagt terrorangreb. Hvis det kan påvises, at der har været en påvirkning fra politisk hold, står Obama dårligt, men det er der intet, der tyder på lige nu.