Obama inviterer G7 til hastemøde om Ukraine

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: USAs præsident, Barack Obama, har inviteret lederne af G7-landene til et møde i næste uge i Haag i Holland.

Ifølge Det Hvide Hus skal man blandt andet diskutere situationen i Ukraine og Rusland, efter at Ruslands præsident Vladimir Putin har underskrevet en traktat, der skal føre til Krims indlemmelse i Den Russiske Føderation.

»Mødet skal fokusere på situationen i Ukraine og yderligere skridt, som G7 kan tage for at svare på udviklingen og støtte Ukraine,« siger talsmand for Det Hvide Hus, Caitlin Hayden, ifølge Reuters.

G7-landene består af USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Canada, Italien og Japan.

Ruslands medlemskab af G8-netværket er midlertidig suspenderet som følge af konflikten. G7-landene har tidligere besluttet at aflyse et planlagt topmøde, der skulle have fundet sted i Sotji i Rusland i juni.

BNB