Obama har hørt det, der var meget, meget værre

Søren Espersen behøver formentlig ikke aflyse sin tur til USA. Hvis han kun sagde »neger« og ikke mente »nigger«, så bliver han ikke dyppet i tjære og rullet i politisk sensitivitet.

Barack Obama morer sig hjerteligt under sidste måneds gallamiddag for politiske journalister. Den sorte komiker Larry Wilmore holdt en bidende og sjov tale. En tale som endte med: »Yo, Barry, du gjorde det, min nigga’...« Præsidenten tog den i stiv arm. Hans talsmand sagde dagen derpå, at præsidenten »påskønnede den ånd af racemæssige fremskridt, som Larry Wilmore udtrykte«. (Foto: Olivier Douliery/Pool) Fold sammen
Læs mere

Barack Obama er en klog mand. Formentlig lige så klog som mange af de danske debattører, som udlægger hans reaktion på n-ordet.

USAs præsident er så klog, at han sagtens kan skille sprog og følelser. Tag et eksempel fra gallamiddagen for de politiske journalister i USA i sidste måned. Obama var til stede, og han holdt en usædvanlig morsom og veltimet tale, og han var også til stede, da den sorte komiker Larry Wilmore gik på talerstolen.

Wilmores tale var bidende sjov og testikulær, den udstillede de amerikanske mediers hulhed og mangel på selvironi, og Wilmore gik også i kødet på præsident Obama. Men med en sjælden og selvbjerget sentimentalitet sluttede den midaldrende mand af med at vende blikket mod Obama, som sad blot få meter fra ham.

»Bag mine vittigheder gemmer sig en ydmyg anerkendelse af den historiske rækkevidde af din præsidenttid. Da jeg var dreng, boede jeg i et land, hvor folk ikke kunne acceptere en sort anfører på et fodboldhold. Tænk over det. Alene på grund af sin hudfarve var en mand ikke god nok til at anføre et fodboldhold. Og nu lever jeg i din tid, hvor en sort mand anfører den fri verden. Ord alene yder dig ikke retfærdighed, så hr. præsident, hvis jeg skal sige det med integriteten i behold,« sagde Willmore og slog sig på brystet, »yo, Barry, du gjorde det, min nigga’...«

Så kan Søren Espersen godt gå hjem og læse »Lille Sorte Sambo«, og Jeppe Kofod kan tage en omgang mere med Google Translate. For kaldte Larry Wilmore ikke lige, foran hele pressekorpset, live på TV og ansigt til ansigt med præsidenten ... kaldte han ikke lige præsident Obama for noget, der rimer på klikka’ i politikka’ og journalistikka’?

Det er tænkeligt, at sagen slutter her

Den konservative amerikanske presse spruttede af forargelse, og progressive medier slog krølle på sig selv for at undgå at beskrive, hvad det hele handlede om. Men præsidenten selv tog den i stiv arm. Dagen efter sagde hans talsmand, at han havde spurgt Obama om ordet, og at Obama havde fortalt ham, at han udmærket var klar over, hvorfor Wilmore havde brugt det, og at Obama »påskønnede den ånd af racemæssige fremskridt, som Wilmore udtrykte«.

Andre spruttede og krøllede, men Obama fik den, og det er jo sandheden bag brugen af ordene. Ordene er ord, men stemningen bag dem er ikke. Wilmore kan ytre n-ordet, fordi han ytrer det med en sort taknemmelighed og kærlighed, men omvendt kan en Donald Trump ikke engang slynge det lidt pænere n-ord som råt kød til sine spytfrådende tilhængere. Det har noget med afsender og modtager og omstændigheder at gøre, og at insistere på ord-fundamentalisme er meningsløst.

Så hvad vil amerikanerne sige til en Søren Espersen og Jeppe Kofod? Hvad vil Obama sige?

Foreløbigt siger de ikke noget. Historien er kun dukket op herovre som et kort telegram, som nyhedsbureauet AP har skrevet fra sit kontor i København. »Danish lawmaker who called Obama a ’negro’ cancels US trip,« hedder rubrikken, og artiklen nævner også, at en socialdemokratisk politiker har tillagt Søren Espersen et »endnu mere fornærmende ord for afrikansk-amerikaner.« Uden at nævne selve ordet.

Telegrammet er automatisk blevet lagt på store amerikanske nyhedssider, bl.a. ABC News og Fox News, men ingen af dem har i skrivende stund en selvstændig udgave af historien. De har heller ikke nævnt Jeppe Kofods pubertærseksuelle fortid, som en række danske debattører, blandt andre radioværten Kirsten Birgit fra Radio 24/7, ellers har forsøgt at interessere dem i, og det er sandsynligt, at hele sagen – hvis der er en sag uden for 1240 København K – slutter her. Og at Espersen roligt kan vove sig til USA.

Behøver ikke være bange for Obama

Men selv om sagen ikke slutter, selv hvis amerikanerne skulle tage den op, selv hvis en Obama højest usandsynligt – midt i krige, verdensøkonomi og valgkamp – skulle høre om et meget dansk »negergate«, så afhænger reaktionen ikke nødvendigvis af ordet, men af følelserne bag ordet.

En hvid mand, og især en hvid mand fra et fremmedkritisk parti, kan sagtens sige »neger« og mene det slemme n-ord, bl.a. fordi hans tilhængere hører ét og forstår noget andet. Han kan også sige »neger« og mene, at han er smågammel og opvokset dengang, vi spiste negerboller og syntes, at Stanley og Livingstone var nogle fine fyre. Han kan også bare have tænkt lidt mindre over tingene, end store tænkere som Mads Holger siden har gjort – og bare have sagt et ord, som siden har lukket sig som en knibetangsmanøvre omkring ham.

Det første brug af ordet »neger« afslører hans sorte hjerte; det næste hans alder og det sidste hans vanvare og stædighed, og ingen af delene er helt gode, men kun det første er slemt.

Og hvis Søren Espersen sagde »neger« og ikke mente et forbæstet ord, der ligner – så behøver han ikke være bange for Obama og amerikanerne. De har hørt det, der er meget værre.