Obama har fået en stor diplomatisk sejr. Holder den?

Nyhedsanalyse: Præsident Obama står i dag med to foreløbige diplomatiske sejre. Syrien er i gang med at destruere lagrene af kemiske våben. Og iranerne har underskrevet en foreløbig aftale, der skal sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben. To vigtige sejre, som imidlertid stadig kan give bagslag og efterlade Obamas diplomatiske strategi i ruiner.

USA SWITZERLAND IRAN NUCLEAR TALKS
USAs præsident, Barack Obama, var ikke længe om at komme på talerstolen, da det stod klart, at atomaftalen med Iran var i hus. Men selv om aftalen umiddelbart er endnu en kærkommen triumf for præsidenten, var han forsigtig i sit ordvalg under præsentationen. Den er nemlig foreløbig, og hvis iranerne løber fra den, kan den give kraftigt bagslag. Fold sammen
Læs mere
Foto: T.J. Kirkpatrick

For knap tre måneder siden var USA ved at forberede sig på at skulle løse hele to konflikter med militære midler – Syriens brug af kemiske våben og Irans civile atomprogram. USA og Israel mente, at iranerne var få måneder fra at udvikle et fuldt funktionsdygtigt . Og det var de to trusler, USA kunne blive tvunget til at løse militært. Men den amerikanske præsident, Barack Obama, valgte i stedet diplomatiets vej.

Præsident Obama står i dag med to foreløbige diplomatiske sejre. Syrien er i gang med at destruere lagrene af kemiske våben. Og iranerne har underskrevet en foreløbig aftale, der skal sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben. To vigtige sejre, som stadig kan give bagslag og efterlade Obamas diplomatiske strategi i ruiner. Men aftalen i forgårs med iranerne er historisk. Det var derfor også en sejrssikker Obama, der lørdag stod frem på amerikansk TV og forklarede amerikanerne, at der var indgået en aftale med iranerne.

Iran har fået forbud mod at berige uran til et niveau, der kan bruges til atomvåben. Iranerne skal holde sig inden for de rammer, der er sat for civil udnyttelse af atomkraft. De kan til gengæld fortsætte med at udvikle landets civile atomprogram med en række specifikke krav, der skal kontrolleres løbende af Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA. Samtidig får iranerne så hævet enkelte af de sanktioner, som har ramt landet hårdt økonomisk.

Da Obama under FNs årlige generalforsamling i september rakte hånden ud til iranerne efter en række tilnærmelsesforsøg fra Irans nye præsident, Hasan Rouhani. tog USAs præsident en stor chance. Kort forinden havde han reelt tabt et opgør om et militært angreb mod Syrien til Kongressen og til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Den russiske leder stjal nemlig rampelyset fra Obama, da Putin i sidste øjeblik foreslog en forhandlingsløsning med syrerne om de kemiske våben. Obama accepterede hurtigt det russiske forslag, og foreløbig ser det ud til, at syrerne overholder deres del af aftalerne. Nu er det også lykkedes for Obama at få en midlertidig aftale igennem med iranerne om landets atomvåbenprogram – mod at hæve enkelte af de sanktioner, som iranerne har været ramt af de seneste år.

Det er klart, at Obama var forsigtig i sit ordvalg, da han præsenterede aftalen. Den er nemlig foreløbig. I første omgang løber den kun i seks måneder. Og når Obama står i Det Hvide Hus og forsikrer den amerikanske befolkning om, at aftalen langtfra er færdig, og at det hele kan rulles tilbage igen, hvis iranerne løber fra aftalerne. Så er det ikke alene af hensyn til en særdeles skeptisk kongres – især den republikanske side af den. Det er også af hensyn til USAs to nære allerede, Israel og Saudi-Arabien, som begge er stærkt kritiske over for aftalen. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er endda gået så langt som til at kalde aftalen for en »historisk fejltagelse«, og det er et udsagn, der går rent ind i Washington og bekræfter en række senatorer – både demokrater og republikanere – i, at der er al mulig grund til at se på den her aftale med stor skepsis.Andre siger, at Obama har fået en historisk genvinst, som ikke kan roses nok.

Flere mener, at eftersom det er lykkedes at bryde isen mellem Teheran og Washington, så er der et grundlag at bygge videre på og udvikle forholdet i takt med, at iranerne overholder deres aftaler. Iran og USA har ikke haft diplomatisk forbindelse siden den iranske shahs fald i 1979, som betød, at Iran blev et præstestyre, og at USA blev udråbt til hovedfjenden af de religiøse kræfter. Men iranerne skal ikke begå mange fejl, før Obamas fredsinitiativer falder til jorden. Så vil han igen fremstå som en svag præsident, der har givet efter for pres og har givet indrømmelser til et regime som det iranske.

Så rigtig meget afhænger af, om de kommende måneder viser, at Syrien og Iran mener det alvorligt dels med at destruere de kemiske våben og dels at opgive de militære atomprogrammer, der har bragt verden på randen af endnu en storkonflikt i Mellemøsten. Hvis Obama vinder det spil, står han stærkere end nogensinde.