Obama er lænket til general Petraeus

Præsidenten har udnævnt en mand, som han ikke kan fyre, og dermed er general Petraeus' ord lov. Det betyder bl.a., at Obamas 2011-deadline for tilbagetrækning er død.

Som ny øverstkommanderende i Afghanistan bliver det David Petraeus, der lægger linjen, og det bliver en linje, som præsident Obama ikke kan afvise. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har præsident Obama lænket sig om fodleddet til general Petraeus?

I sidste uge var de samtalende klasser i Washington enige om, at det var en genistreg at udnævne David Petraeus til ny øverstkommanderende i Afghanistan, og natten til i går sejlede Petraeus gennem en senatshøring, og forsvarsudvalget indstillede ham enstemmigt til godkendelse som øverstkommanderende.

Men kærlighedsfesten rummer også et politisk problem, som websitet Politico gjorde opmærksom på i går med det gamle bonmot: Man skal aldrig udnævne en person, som man ikke kan fyre, og præsident Obama kan ikke fyre Petraeus. Da den daværende øverstkommanderende i Afghanistan, Stanley McChrystal, i sidste uge lagde sig ud med præsidenten, blev han sammenlignet med den populære, men obsternasige general MacArthur. Men sammenligningen var skæv, for McChrystal havde ikke MacArthurs popularitet. Det har Petraeus.

Petraeus er den mest berømte amerikanske general i en generation, og han får æren for at have vendt og et langt stykke hen ad vejen vundet krigen i Irak.

Så populær er Petraeus, at han står øverst på Republikanernes ønskeseddel for en præsidentkandidat. Han er manden, der kan »sende Obama hjem til Chicago i 2012«, som den konservative Pat Buchanan har udtrykt det. Hvis præsident Obama fyrer Petraeus, kan han med andre ord komme til at fyre sig selv, for så vil oppositionen opstille generalen som præsidentkandidat.

Dermed er general Petraeus meget mere end en militær øverstkommanderende i Afghanistan, og det er muligt, at fyringen af McChrystal i sidste uge fastslog den civile overhøjhed over militæret, men udnævnelsen af Petraeus gør de facto det modsatte. Hans ord vil være lov, og han vil få mere eller mindre, hvad han beder om.

Så hvad er hans lov? Hvad vil han bede om?

David Petraeus er en politisk klog mand - og en forsigtig mand - men ikke desto mindre gav senatshøringen et par klare indikationer om kursen i Afghanistan:

Glem alt om præsident Obamas 2011-deadline. Præsidenten har sagt, at USA vil begynde at trække sig tilbage om 18 måneder, men general Petraeus lod forstå, at den deadline kun er »begyndelsen på en tilbagetrækning«, og de fleste analytikere er enige om, at det praktisk talt var en annullering af Obamas deadline.

Glem alt om en nedtrapning. Petraeus vil foretage en optrapning i Afghanistan. Det kan være i troppeantal, men det kan også være i slagkraft. Under høringen sagde Petraeus således, at han vil genoverveje de restriktive skyd-ikke-regler, som især har hæmmet soldaterne i Helmand-provinsen.

Glem alt om en storslået sejr. Da Petraeus fik ansvaret for optrapningen i Irak, sagde han tydeligt, at USA ikke skulle regne med en verdenskrigssejr. USA kunne højst håbe på en situation, der var så tilpas stabil, at amerikanerne kunne komme derfra uden at tabe, og han siger nu det samme om Afghanistan, og hvis det betyder, at USA skal indgå en aftale med Taleban - så er det en del af prisen, lod han forstå.

Og præsident Obama kan politisk ikke gøre meget andet end det modsatte af, hvad han gjorde over for McChrystal - klappe hælene sammen og sige et mere eller mindre villigt »javel«.